Rasmus Byriel Iversen var tæt på sin ottende sejr i sæsonen, men måtte nøjes med fjerdepladsen i Giro della Regione Friuli.
Annonce
Efter to års pause vendte det italienske etapeløb Giro della Regione Friuli i dag tilbage, og det var med danske Rasmus Byriel Iversen på startlisten. Lotto Soudal offentliggjorde tidligere i dag, at de har skrevet kontrakt med den unge dansker for næste sæson, og om det gav lidt ekstra motivation ved vi ikke, men i hvert fald var han tæt på at fejre kontrakten med sin sejr nummer otte i sæsonen.
Efter 30 kilometer af 1. etape kørte hele 14 mand væk, og blandt dem var både Tour de l’Avenir-vinderen, Tadej Pogacar, den dobbelte Tour de l’Avenir-etapevinder, Gino Mäder, og danske Rasmus Byriel Iversen.
Den stærke gruppe var svær at hamle op med for feltet, og den endte med at holde hele vejen til mål. Rytterne havde meget svært ved at køre for hinanden, så de kom mere eller mindre samlet til mål alle 14, hvorefter en spurt måtte fordele placeringerne.
Italienske Alberto Dainese var hurtigst foran landsmændene Jalel Duranti og Yuri Colonna, mens 20-årige Byriel blev nummer fire. Dette er også tilfældet i klassementet før de sidste to etaper.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce