\u00a0<\/div>"]
Ineos-rytteren Pavel Sivakov har i denne uge fulgt flot op på sin imponerende andenplads i San Sebastian, da han i det traditionsrige Vuelta.optaktsløb Vuelta a Burgos tog den samlede sejr. Dog ved den franske rytter ikke om han er udtaget til årets Vuelta a España.
“Jeg kender ikke udtagelsen til Vueltaen endnu, den skulle blive lavet af holdet i næste uge. Vi vil se, om jeg bliver en del af det,” udtalte rytteren umiddelbart efter etapen.
Franskmanden tog tredjepladsen på dagens etape af det spanske etapeløb, efter han ikke helt kunne følge med Joao Almeida og Miguel Angel Lopez, men derfor var det dog stadig en tilfreds Sivakov der stillede op til interview efter etapen.
“Jeg er meget glad. Jeg havde ikke forventet at vinde, selvom jeg vidste, at jeg var i fremragende form. Det er længe siden, jeg vandt, så det er en stor tilfredsstillelse for mig, og det giver mig en masse selvtillid. Det var tiltrængt."
Hvis den franske klatrer bliver udtaget til Vueltaen, vil det være hans tredje start i den spanske Grand Tour.