I den samlede stilling f\u00f8rer Buchmann l\u00f8bet foran Izagirra og Maxilian Schachmann. Fuglsang ligger p\u00e5 femtepladsen, men i samme tid som Dan Martin p\u00e5 fjerdepladsen.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapereferat
Dagens kongeetape blev kørt som om fanden selv var i hælene på rytterne i Baskerlandet Rundt.
I løbet af de første 75 kilometer forsøgte flere udbrud at etablere sig, men igen og igen blev løbet samlet.
Enric Mas forsøgte at åbne løbet igen med 65 kilometer til mål, og som resultat deraf bestod feltet snart kun af de allerstærkeste ryttere.
Mas blev ganske vist hentet igen, men flere angreb fulgte efter fra blandt andre danske Jakob Fuglsang.
Den førende rytter Maxilian Schachmann var i problemer adskillige gange som et resultat af Astana-presset, men tyskeren holdt sig dygtigt inde i løbet.
Med 56 kilometer til mål kom Luis Leon Sanchez afsted som en forpost for Astana holdet. Spanieren fik et pænt hul og lå alene i front, da feltet tog hul på den hårde Izua stigning.
Buchmann kupper løbet
I starten af den stejle og lange Izua-stigning forsøgte Enric Mas igen at åbne løbet, men spaniern måtte dog se nogle andre stjæle rampelyset da Emanuel Buchmann, Sergio Henao og senere Valentin Madouas kørte afsted og op til Luis Leon Sanchez.
Buchmann begyndte at se muligheder i situationen, og med 22 kilometer til mål kørte tyskeren alene væk fra sine medudbrydere.
Emanuel Buchmann lå inden etapen på en sjetteplads 1:10 bag holdkammeraten Maximilian Schachmann, men med dette angreb bragte han sig snart i spil til den samlede sejr. Stærkt taktisk spil af Bora-Hansgrohe mandskabet.
Buchmann blev ved med at øge, og ved foden af dagens sidste stigning havde han næsten 2 minutter ned til favoritterne, hvor Astana og Movistar sad stærkt repræsenteret.
Jakob Fuglsang åbnede fra bunden af sidste stigning, og i et stykke tid lå han alene i sin forfølgelse af Buchmann.
Snart fik han dog selskab af Adam Yates og holdkammeraten Ion Izagirre, der inden etapen lå bedre til i klassementet end Fuglsang.
Det var derfor også naturligt at Fuglsang på de sidste kilometre kørte for spanierens chance, og danskeren førte trioen an op ad stigningen.
Ingen kunne dog nå Buchmann der kunne køre over målstregen i ensom majestæt.
Izagirre slog Yates i spurten for andendpladsen, og bonussekunderne, over et minut efter Buchmann. Fuglsang kom ind sidst i gruppen på fjerdepladsen.
Dagens resultat bragte Buchmann i førertrøjen foran Ion Izagirre og holdkammeraten Maximilian Schachmann der flot forsvarede sig på dagens bjergrige etape.
Dan Martin (UAE-Emirates) og Fuglsang ligger på henholdsvis fjerde og femtepladsen i samme tid.
Intet er dog afgjort endnu. I morgen køres sidste etape af Baskerlandet Rundt. Etapen er spækket med stigninger, og derfor skal Buchmann ikke endnu vide sig helt sikker på sejren.