
Stefan Küng gav FDJ en sjælden topplacering i en belgisk klassiker med en tredjeplads ved gårsdagens E3 Saxo Bank Classic.
Annonce
Stefan Küng snuppede i går et af karrierens største resultater, da han sluttede treer i E3 Saxo Bank Classic.
Schweizeren viste sig som en af løbets absolut stærkeste ryttere, inden han på den sidste kilometer timede et angreb perfekt og vandt de i alt otte forfølgeres kamp om den sidste plads på podiet.
”Jeg fortalte mig selv, at det var ubrugeligt at blive nummer syv eller otte. Det var alt eller intet, og det tager også lidt held. Det er fedt, at det bar frugt. Udover det følte jeg mig god på bakkerne, og jeg var der, da det gjaldt om at have benene. Det giver selvtillid for de kommende løb,” siger en glad Küng.
Trods glæden over sin første podieplacering i en WorldTour-klassiker erkender Küng, at han ikke stod en reel chance for at tage sejren. Hertil var Jumbo-Visma-duoen Wout Van Aert og Christophe Laporte ganske enkelt for stærke.
Allerede med 42 kilometer igen afgjorde belgieren og franskmanden løbet med en voldsom forcering fra front på Paterberg.
”Vi vidste, at det ville blive afgjort på Paterberg, og jeg var godt positioneret, i femte-sjette position. Uheldigvis er det meget svært at overhale folk på brostenene, når der er en rendesten i siden af vejen. De to Jumbo-Visma-gutter kørte stærkt, og jeg så dem ikke engang køre væk,” fortæller Küng.
Annonce
Den 28-årige schweizer fortsætter sin sæson i morgen ved Gent-Wevelgem.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce