
Britiske Fred Wright (Bahrain - Victorious) brugte denne off-season til at spise en masse junkfood og drikke en anelse mere alkohol end andre personer for at stresse af.
Annonce
Efter en fire ugers ferie er britiske Fred Wright klar til at genoptage træningen frem mod 2023-sæsonen.
Den ferie blev brugt til at koble helt af og få lov til at leve relativt usundt i de fire uger.
Det siger han til VeloNews.
"Jeg åd en masse junk-food og fik en vane af at drikke mig fuld, måske en anelse mere end en normal person. Lad os sige, jeg nød livet under de fire uger.”
Briten er nødt til at skeje ud og gøre andre ting end at tænke på cykling om vinteren, hvis han skal blive ved med at være professionel cykelrytter.
”Jeg kan godt lide at komme til et punkt, hvor jeg føler mig så beskidt og vred på mig selv, at jeg nødt til at køre på cykel igen,” siger han.
Annonce
Man kan ikke opretholde den perfekte kost eller vaner hele tiden, fortæller Wright.
”Hvis det er muligt, skal man prøve at få mest muligt ud af off-season og finde en balance. Det har en positiv effekt på, hvordan du går til dine træninger. Der er ingen grund til at være halvmotiveret hele tiden. Det er enten fuldt fokus på træning eller afslapningen - enten eller.”
”Jeg føler, at jeg fuldstændig er nødt til at opgive cykling om vinteren, hvis jeg skal give fuld dedikation til klassikerne," siger han.
Derfor har bahrain rytteren også begyndt sin træning igen for at være klar til februar, hvor de første forårsklassikere løber af stablen.
”Jeg føler mig godt tilpas på cyklen igen. Det er bare en lang, langsom og kedelig proces at blive klar.”
Fred Wright har mange topresultater i Grand Tours og World Tour-løb henholdsvis en andenplads i Tour de France, to tredjepladser i Vuelta a Espana og en syvendeplads i Flandern Rundt.
Briten skrev i september under med Bahrain-Victorious, der kæder ham sammen med holdet til 2025.
📣 We are pleased to announce the extension of @fred_wright0’s contract with Team Bahrain Victorious!#RideAsOne pic.twitter.com/ZhsM6RcnEg
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce