Det er få uger siden, at det britiske kontinentalhold ONE Pro Cycling offentliggjorde lukningen af sit mandlige hold til fordel for et kvindehold. Endnu et mandeligt kontinentalhold fra Storbritannien er nu ude af ligningen, da JLT Condor mandag også bekræftede en lukning efter indeværende sæson.
Annonce
Siden 2008 har JLT Condor været et af de førende britiske kontinentalhold i cykelsporten, men 2018 blev endestationen i en lang historik, der byder på over 50 sejre. Direktøren for den sponsorerende cykelproducent Condor Cycles, Grant Young, lagde efter offentliggørelsen ikke skjul på sin stolthed over at have været med på side linjen i de mange succesrige år.
”Det sidste årti med holdet har gjort mig ekstrem stolt. Jeg har set Condor-cykler blive kørt på i nationale mesterskabssejre i både Australien, Japan, Frankrig, Spanien og Sydkorea for at nævne nogle. Der har været op- og nedture samt mange medaljer. Condor vil fortsat støtte cykelsporten i Storbritannien, ligesom vi har gjort siden min far startede virksomheden i 1948,” fortæller direktøren for Condor Cycles.
På den anden side af bordet var der også tegn på stor stolthed i JLT-lejren, hvor produktionschefen Nick Williams-Walker fortsat erklærede sit sponsorat til den olympiske mester i holdforfølgelsesløb på banen Edward Clancy.
”Vi er stolte af at have været sponsor for JLT Condor i de sidste seks år samt at have delt holdets mange bedrifter gennem tiden. Vi er benovet over at bekræfte, at JLTs tilslutning til cykelsporten fortsætter gennem vores sponsorat til Edward Clancy, da vi støtter ham på hans rejse til, hvad der forhåbentlig bliver hans fjerde succesfulde Olympiske Lege i 2020,” siger Williams-Walker.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce