Nikki Brammeier indstiller karrieren med øjeblikkelig virkning.
Annonce
32-årige Nikki Brammeier er færdig som professionel cykelrytter. Det annoncerer briten selv og forklarer, at det blandt andet skyldes, at hun er blevet gravid.
”Oprindeligt havde jeg tænkt mig at tage et års pause og så forsøge at finde formen igen derefter. Men efter at have reflekteret lidt over de seneste 15 år, besluttede jeg mig for, at det var tid til et nyt kapitel,” skriver hun på sin Instagram-profil.
”Jeg ved, at man skal dedikere sig 100% for at være en af verdens bedste cykelryttere, og den tid vil jeg ikke længere ofre. Jeg vil gerne få hele oplevelsen af vores første barn med.”
Brammeier er regerende britisk mester i cykelcross - en titel, som hun i alt har vundet fire gange i karrieren. Derudover blev hun nummer fire til VM i cross i 2018, mens hun også har vist sit talent på en mountainbike ved at tage et enkelt britisk mesterskab i løbet af karrieren.
Briten oplevede aldrig samme succes på landevejen, hvor det dog blandt andet blev til to år som holdkammerat med Amalie Dideriksen i 2016 og 2017.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce