British Cycling tager konsekvensen af covid-19 og har valgt at udskyde al aktivitet i forbundet til slutningen af juni som følge af den britiske regerings anbefalinger.
Annonce
Mens cykelverdenen er sat på pause til slutningen af april af UCI, vælger British Cycling nu at tage et endnu længere skridt i kampen mod covid-19. Forbundet har suspenderet alt aktivitet i Storbritannien til slutningen af juni.
Udmeldingen er markant og noget mere vidtrækkende end UCIs beslutning, og det kommer unægtelig til at bringe skuffelse med sig i de britiske kredse. Det ændrer dog ikke på beslutningen, og forbundet arbejder nu på at vende stærkt tilbage senere på året.
”Vi vil gerne benytte muligheden til at udtrykke, at selvom vi også deler skuffelsen blandt dem, som er ramte af suspenderingen, så vil vi gøre alt i vores magt for at sikre, at cykelsporten kan vende stærkt tilbage så hurtigt som muligt,” skriver forbundet på deres hjemmeside.
Mens al aktivitet i og under forbundet er suspenderet, opfordrer British Cycling ydermere klubberne under forbundet til ikke at arrangere nogen former for arrangementer eller træning, da det vil gå mod initiativerne, som er vedtaget.
”Vores anbefaling er, at vores klubber skal fortsætte med ikke at organisere nogle aktiviteter, hvilke skal stemme overens med regeringens anbefalinger om forsamlinger,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce