Eurosport får kompetent hjælp undervejs i dækningen af Tour de France, når Matti Breschel træder til som ny cykelekspert sammen med Bjarne Riis, Jesper Worre og Brian Holm.
Annonce
Danske Matti Breschel skal som bekendt ikke til Tour de France denne sommer, men han ender dog alligevel med at få en større berøringsflade med løbet, når han træder til hos Eurosport som cykelekspert.
At det nu er en aktiv cykelrytter, som skal støtte de tre tidligere af slagsen, er ikke helt uden grund.
"Med Matti Breschel på holdet, styrker vi netop det aspekt af vores dækning. Han kommer til at give seerne et unikt indblik i cykelsporten, ikke mindst fordi han stadig er aktiv," siger sportsdirektør Anders Bay i en pressemeddelelse.
Derudover kommer sammenspillet mellem de nu fire eksperter til at være helt unikt og noget, som den passionerede cykelfan kan se frem til.
"Vi glæder vi os også til at vise Matti i samspil med vores kommentatorer og eksperter som Brian Holm og Bjarne Riis. Det giver seerne en unik adgang til cykelsportens inderkreds. Så vi kommer i høj grad til at dække Tour de France for de passionerede fans, der gerne vil helt tæt på," slutter Anders Bay.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce