New Year same Lucinda. Verdensmesteren fortsatte sin cross-dominans ved GP Sven løbet i Baal, da hun besejrede Ceylin Alvarado og vandt sin 14. sejr i sæsonen. En sejr der også bød på en hyldest til komaindlagte Amy Pieters.
Annonce
For mange er den 1. januar ensbetydende med Junk food og tømmermænd på sofaen. For Lucinda Brand bød 1. januar på guldmedalje og endnu en cross-sejr. Det var den 14. i sæsonen.
Sejren kom i hus efter en intens kamp mod landsmanden og den hollandske mester Ceylin Alvarado, som kørte et flot løb.
En kvartet bestående af Brand, Denise Betsema, Fem van Empel og Alvarado lagde sig i front, men en aggressivt kørende Alvarado viste noget af sin fordums styrke og gruppen blev sprængt i stykker.
I en mudret, dramatisk og voldsom duel blev det Lucinda Brand, der trak det længste strå, og hun kunne derfor med blot fire sekunders forspring til den hollandske mester, række armene i vejret, iført en hjelm hvorpå navnet Amy var skrevet. En hyldest til veninden og cykelkollegaen Amy Pieters, der ligger i koma efter et styrt for lidt over en uge siden.
Med sejren reducerer Brand forspringet til, den førende landsmand, Denise Betsema, ned til blot 46 sekunder.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce