Som bekendt endte Team Sky med at overleve i ny form som Team Ineos, og derfor kan David Brailsford nu kigge sig om efter forstærkninger til den kommende sæson, og han har åbenbart indstillet sit sigte mod det belgiske.
Annonce
Det er ingen hemmelighed, at lønnen og forholdene på Team Ineos måske er lidt bedre end på så mange andre mandskaber, og det har gennem tiden lokket mange forskellige profiler til mandskabet. Nu kan en ny stor profil være på vej til et skifte.
Der er tale om indehaveren af timerekorden og enkeltstartsspecialist Victor Campenaerts, som David Brailsford nu udtrykker en offentlig interesse i. Belgieren har kontraktudløb efter denne sæson og skal dermed have sin fremtid afklaret inden alt for længe.
”Jeg vil gerne have en belgier på holdet. Jeg synes, at Victor Campenaerts er en cykelrytter, som har en meget interessant profil. Han er dog ikke den eneste belgier på markedet, som han kontraktudløb efter denne sæson,” siger Dave Brailsford til Sporza.be ifølge Ciclismo Internacional.
27-årige Victor Campenaerts har været lidt omkring i sin karriere, som startede hos Topsport Vlaanderen i 2014. Sidenhen var han to år hos Team LottoNL-Jumbo, og har altså siden sidste år kørt for Lotto Soudal, hvor han altså har manifesteret sin position som én af verdens bedre temporyttere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce