Nacer Bouhanni undskylder efter hans voldsomme spurt i Cholet-Pays de la Loire, der var tæt på at tvinge Jake Stewart ind i barrieren. Det har dog ikke afholdt UCI fra at sende sagen til disciplinærkommisonen for yderligere sanktioner mod den franske rytter.
Annonce
Han balancerede på en knivsæg, da han med nød og næppe undgik at ramme barriererne.
Jake Stewart (Groupama - FDJ) var i færd med sin spurt i Cholet - Pays de la Loire, da Nacer Bouhanni (Arkea - Samsic) boksede med ham. Førstnævnte svajede ud og var nær endt i asfalten.
Efterfølgende gestikulerede det britiske talent tydeligt i baggrunden, mens Elia Viviani (Cofidis) kunne række armene i vejret. Stewart var stærkt utilfreds med Bouhanni, som fik sin tredjeplads taget fra sig, da han blev diskvalificeret af løbsjuryen. Jake Stewart var så utilfreds, at han strøg til twitter for at give sin klagesang.
Jake Stewart er end ikke den eneste, som har kritiseret Bouhanni for sin voldsomme kørsel, flere har været ude med riven mod den ilter franskmand efter den farlige spurt.
Nacer Bouhanni gav endelig svar på tiltale mandag eftermiddag, da holdet udsendte en udtalelse fra ham, hvor han undskyldte og forklarede sin handling.
"Jeg er ked af, hvad jeg gjorde mod Jake Stewart," skriver den franske stjerne.
"Jeg ser Élia Viviani starte spurten, og jeg vil tage hans hjul. Jeg vil dog indrømme, at det var min fejl at ændre kurs for at tage hans hjul. Jeg kunne ikke se Jake Stewart på dette tidspunkt. I det tidspunkt, at vi rammer hinanden, kommer jeg ud af balance. Jeg kompenserer for det, så godt som jeg kan - for ikke at falde. Det var på ingen måde med vilje," supplerer han og afslutter sin udtalelse om episoden.
VIL DU LIVESTREAME EN MASSE CYKELSPORT? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+
På trods af sin undskyldning kan Nacer Bouhanni forvente en form for sanktion fra UCI. De skriver i en pressemeddelse, at de har besluttet at sende hændelsen til disciplinærkommissionen og kræver sanktioner, der passer til alvorligheden af handlingen.
UCI har generelt siden Fabio Jakobsens voldsomme styrt i Tour of Poland haft et stort fokus på, hvordan man forbedrer sikkerheden for rytterne i forbindelse med spurterne. Tiltag der blandt andet betyder et øget fokus på at sanktionere, når spurterne køres farligt, som Bouhanni gjorde i dette tilfælde.
Det er dog stadig uvist, hvad den præcise straf bliver for Nacer Bouhanni.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce