Det var en glohed dag i \u00f8rkenen, der m\u00f8dte rytterne p\u00e5 kongeetapen. Den startede med et fladt stykke, f\u00f8r rytterne skulle ud p\u00e5 en rundstr\u00e6kning, hvor de skulle over en mindre stigning to gange.<\/p>","
Rytterne ventede ikke l\u00e6nge, da tempoet var h\u00f8jt fra start, og adskillige ryttere fors\u00f8gte at ramme et udbrud.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Gruppen bestod af: Igor Boev(Gazprom-RusVelo), Nicolas Zukowsky(Rally Cycling), Suleiman Kangangi (Bike Aid) og Jacop Tipper (Ribble Weldtite Pro Cycling)
Forspringet var oppe på to minutter, da Nicolas Zukowsky vandt den første spurgt foran Jacop Tipper og Suleiman Kangangi.
Efter 40 kilometer fik Angel Fuentes (Brugos BH), Mathijs Paasschens (Wallonie-Bruxelles) Igor Boev (Gazprom - Rusvelo) og Joel Nicolau (Caja Rural-Seguros RGA) kontakt med udbruddet.
Mens en forslået Enrico Gasparotto(NTT Pro Cycling) stod af, var forspringet således ikke mere end 3.10, da Fuentes slog Nicolau og Kangangi i den anden spurt.
Bahrain havde sat sig foran i feltet, men lod forspringet til udbruddet vokse.
Med 57 kilometer til mål, med 80 kilometer kørt, var afstanden vokset til fem minutter og 30 sekunder.
Zukowsky var kun 50 sekunder efter i det samlede klassement, så på et tidspunkt skulle hold med klassementsambitioner tage et større ansvar i feltet.
Der skete ikke de store da rytterne skulle over den første stigning, men forspringet var faldet til tre minutter og 30 sekunder.
Klassementskamp nede bagved
Med 44 kilometer tilbage af etapen begyndte UAE at sætte et hårdt tempo, i et forsøg på at komme af med den Phil Bauhaus (Bahrain - McLaren), da Costa lå på andenpladsen bag ham.
Valerio Conti (UAE) satte et drabeligt tempo, der splittede feltet i atomer, hvilket betød Bauhaus blev smidt af.
Den forreste gruppe bestod nu kun af Conti, Costa, Jhojan Orlando Garcia Sosa (Caja Rural-Seguros RGA), Fabien Doubey (Circus-Wanty Gobert), Hailemichael Mulu (Nippo Delko Provence) og Yuriy Natarov (Astana Pro Team).
Conti og Hailemichael styrtede i et sving og røg ud af gruppen, hvilket var elendigt for Costa, der mistede en vigtig hjælper. Længere bagved havde NTT taget ansvar for jagten, da Carlos Barbero (NTT Pro Team) var en af favoritterne i dag.
Bauhaus nåede med adskillige Bahrain-ryttere op til NTT-gruppen, og der var nu samlet et stærkt felt bag den forreste gruppe.
Dette var for meget for Costa-Gruppen, der blev hentet igen med 38 kilometer tilbage af etapen.
Samling igen
Der var igen samlet et relativt stort felt, hvor der også var sket en samling i udbruddet. UAE-satte med det samme et højt tempo i feltet.
Med 35 kilometer igen havde Nicolau, Zukowsky, Kangangi, Paaschens og Boev, to minutter og 35 sekunder til feltet.
Fuentes havde sluppet, og var blevet hentet af feltet.
Bahrain - McLaren deltog også i føringsarbejdet, da Zukowski var virtuelt i føretrøjen, og de ikke kunne lade udbruddet sejle.
Med 27 kilometer til mål ramte udbruddet stigningen for anden og sidste gang, udbruddet havde på dette tidspunkt præcis et minut og 40 sekunders forspring.
Katastrofe for Bauhaus
Netop som feltet kørte ind på stigningen for sidste gang punkterede Phil Bauhaus og blev sat fra feltet. UAE satte naturligvis et hårdt tempo på stigningen, præcis som sidste gang, da det var det eneste sted Costa kunne sikre sig den samlede sejr.
Denne forcering skabte en lille gruppe bestående af: Conti, Costa, Sergey, Doubey, Garcia, Sergey Chernetskiy (Gazprom - Rusvelo).
Bauhaus var allerede halvandet minut efter, da de havde 25 kilometer til mål, og lignede en færdig mand i det samlede klassement.
Cherneyskiy eksploderede, samtidig med Costa-gruppen hentede udbruddet. Omkring 40 sekunder bag Costa-gruppen ledte NTT jagten for Barbero, men også Astana, Riwal og Burgos havde folk det hjalp i føringsarbejdet.
Bagved dem ledte Bahrain - Mclaren og Arkea jagten i den anden forfølgergruppe, da Nacer Bouhanni (Arkea Samsic) forsvarede sin placering i det samlede klassement, og sin mulighed for etapesejr.
Frontgruppen arbejde fint sammen, var med 19 kilometer 40 sekunder foran NTT-gruppen og et minut og 25 sekunder foran Bauhaus-gruppen.
Dramatisk afslutning
Alt kunne ske i finalen da den forreste gruppe kørte langsomt, og bagerste gruppe kørte hurtigst.
Med 13 kilometer igen var Costa-gruppen forrest, 30 sekunder efter var Barbero-gruppen og kun 55 sekunder efter Bauhaus-gruppen.
Med ti kilometer igen smeltede de to forfølgergrupper sammen, og det reducerede felt var kun bag 20 sekunder bag Costa. Andreas Kron (Riwal Readynez Cycling Team) deltog i føringsarbejdet, da holdets sprinter August Jensen (Riwal Readynez Cycling Team) stadig var i feltet.
Med syv kilometer igen kørte Costa og Doubey væk alene, netop som gruppen var ved at blive spist af feltet. Resten blev hentet.
Med fem kilometer havde Doubey og Costa stadig 15 sekunder, men det var svært for dem at holde afstanden helt alene, da der var modvind.
Det var så tæt, at selv Bauhaus valgte at tage en føring i feltet.
Med 2,6 kilometer igen kunne de to forreste ikke mere, og på trods af et par angreb i finalen skulle etapen afgøres i en massespurt.
Her viste Nacer Bouhanni sig som den stærkeste foran Niccolo Bonifazio (Total Direct Energie) og Yevgeniy Gidich (Astana Pro Team). Det var en forløsende sejr for den franske rytter, da ikke har vundet noget i halvandet år.
Føringsarbejdet kostede sandsynligvis for Bauhaus, da han ikke var i nærheden af etapesejren, og nu er to sekunder bag Bouhanni i det samlede klassement.