Erik Baska, Maciej Bodnar, Marcus Burghardt, Daniel Oss og Juraj Sagan har alle forlænget deres kontrakter med BORA-hansgrohe til 2021.
Annonce
Professionel landevejscykling er omskifteligt, og det er kun ganske få ryttere, der har kontrakter for mere end to år ad gangen. I går annoncerede BORA-hansgrohe dog, at de har forlænget kontrakten med superstjernen Peter Sagan, så den nu gælder helt til 2021-sæsonen er overstået.
Selv Peter Sagan har brug for nogen til at hjælpe sig med at vinde cykelløb, og derfor bekendtgjorde BORA i samme ombæring, at landsmændene Erik Baska og Juraj Sagan, holdkammeraten gennem hele verdensmesterens professionelle karriere, Maciej Bodnar, og brostensspecialisterne Daniel Oss og Marcus Burghardt ligeledes fortsætter på det tyske storhold i intet mindre end tre sæsoner endnu. De fem ryttere er alle betroede hjælpere, som tilsammen har kørt på hold med Sagan i 28 sæsoner.
Tankegangen må være, at Sagan dermed bevarer den samme kerne af hjælperyttere, som i de to første sæsoner på BORA-hansgrohe med stor succes har hjulpet kaptajnen frem til sejr i blandt andet GP de Quebec, Gent-Wevelgem og Paris-Roubaix, mens der også er blevet føjet fire Tour de France-etaper til den alenlange sejrsliste.
Peter Sagan har vundet 20 sejre i sine to år på sit nuværende hold, mens de fem hjælpere i samme periode tilsammen har vundet fire gange. Bodnar har været hurtigste mand på to enkeltstarter, mens Burghardt og storebror Sagan hver har kørt sig til en national mesterskabstrøje.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce