Både Rafal Majka, Jay McCarthy og Pawel Poljanski fortsætter på Bora-hansgrohe i 2019.
Annonce
Mens flere hold endnu mangler at få helt styr på, hvilke ryttere de har til rådighed i næste sæson, er Bora kommet langt. I forvejen vidste tyskerne, at de havde profilerne Peter Sagan, Sam Bennett, Davide Formolo og Daniel Oss på holdet i næste sæson også, og i dag har de offentliggjort, at også de tre tidligere Tinkoff-ryttere Jay McCarthy, Rafal Majka og Pawel Poljanski fortsat er at finde på holdet i 2019.
”Jeg er meget glad for at fortsætte på holdet i to år mere. Det sidste halvandet år har langt fra været perfekt, men jeg er godt forberedt på Vueltaen og håber at finde succesformlen igen. Jeg kan ikke forestille mig et hold, som støtter sine ryttere mere end dette. Vi er i sandhed en flok entusiastiske mennesker, og jeg er glad for at være en del af holdet,” siger Rafal Majka i forbindelse med forlængelsen.
Jay McCarthy har flere gange vist, at han kan køre stærkt i Australien, mens det har haltet i Europa. Også i denne sæson har der været langt mellem snapsene under nordligere himmelstrøg, men alligevel er det med etapesejren i Baskerlandet, sejren i Cadel Evans-løbet og flotte etapeplaceringer i Catalonien tydeligt, at den 25-årige bakkesprinter fortsat udvikler sig.
”Jeg har tætte venner på holdet, og jeg har det godt med at køre her, hvor jeg får mange muligheder og chancer. Jeg er vokset parallelt med holdet, og derfor er jeg så heldig at kunne fortsætte på holdet i de næste sæsoner. Fremad og opad!” lyder det fra McCarthy.
Både Rafal Majka, Jay McCarthy og Pawel Poljanski er blevet udstyret med aftaler gældende frem til udgangen af 2020.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce