
I det tyske endagsløb Rundt om Köln sikrede Bora Hansgrohe sig endnu en sejr, da Nils Politt var stærkest på den store tyskers hjemmebane.
Annonce
Nils Politt fortsætter Bora Hansgrohes imponerende sæson, da han kørte alene over målstregen som vinder af Rundt om Köln. Den stærke tysker er født i netop Köln, hvorfor det blev til en vaskeægte hjemmebanesejr.
Ikke nok med sejren kunne Bora-holdet også juble over andenpladsen, da Danny van Poppel kørte fra Nikias Arndt på den sidste kilometer og dermed sikre sig en plads på podiet ved siden af holdkammerat Politt. Arndt kørte hjem til en tredjeplads.
Som det ligger i løbets navn, foregår løbet på vejene omkring Köln og med både start og mål i byen.
I finalen sad Bora med et overtal, da en tremandsgruppe bestående af de tre ryttere, som sluttede på podiet, skulle køre om sejren. Det udnyttede de til at køre væk fra Arndt, og det var tydeligt, at de gik efter at vinde med hjemmebanefavoritten, Politt.
50 sekunder efter sejrsherren skulle feltets hurtige folk spurte om fjerdepladsen. Her var Dylan Groenewegen (Team BikeExchange - Jayco) hurtigst foran Sam Bennett (Bora - Hansgrohe), der blev nummer fem. Det vil desuden sige, at det tyske storhold sluttede med hele tre mand i top 5.
Både Andreas Kron (Lotto-Soudal) og Casper Pedersen (Team DSM) var til start i dag i Köln. Bedst af de to var Casper Pedersen, da han blev nummer 11. Kron kørte over stregen som nummer 20.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce