Bomstærke Roglič: Det er ikke bare Pogačar og mig
05. april 2021 19:00Foto: Sirotti
af Hans Emil Højgod

Primož Roglič var tilfreds med udbyttet og lagde ikke skjul på, at han også har øjne på andre end Tadej Pogačar, efter at han i dag tog etapesejren på 1. etape af Baskerlandet Rundt, som bestod en kuperet enkeltstart.

Annonce

Primož Roglič var en glad mand efter dagens favoritsejr på 1. etape af Baskerlandet Rundt.

 

Det fortalte han efter sejren på den 14 kilometer lange kuperede enkeltstartsrute.

 

”Det er skønt at være tilbage. Jeg er meget glad for præstationen, og det var en god dag for os.”

KØB ADGANG: SE ALLE DE STØRSTE CYKELLØB PÅ

 

Roglič og sin rival samt landsmand Tadej Pogačar er de helt store favoritter til at tage den samlede sejr i etapeløbet og det med god grund.

 

Slovenerne har indtil videre være altdominerende i de løb, hvor de har stået på startlisten i indeværende sæson, på trods af at Roglič til sidst tabte den samlede sejr på gulvet i Paris-Nice.

 

Den 31-årige-etapevinder er dog ikke kun fokuseret på Pogačar, når han kigger på rivalerne i det baskiske etapeløb.

Annonce

 

”Det er ikke bare Pogačar og mig. Det er også de andre. Det var bare 1. etape. Det var en god dag for os, men vi skal holde fokus og se fremad. ”

 

Glæde over gensyn med Baskerlandet

Den slovenske mester på landevejen vandt tilbage i 2018 både den samlede sejr og enkeltstarten i Baskerlandet Rundt, så Team Jumbo-Visma-rytteren vidste hvad der skulle til for at gentage sejren i dag.

 

Roglič tilkendegav da også sin glæde for etapeløbet i vinderinterviewet.

 

”Det var som altid i Baskerlandet en speciel enkeltstart. Jeg har allerede vundet nogle stykker af dem, så jeg kan lide dem. Jeg kan lide at køre her. Det var en fin udfordring med stigninger, nedkørsler, sving og en stejl rampe til sidst. En sjov ting at køre,” lød meldingen fra Roglič.

 

Med den seneste Team Jumbo-Visma nedsmeltning på sidste etape af Paris-Nice in mente, hvor Roglič styrtede på den samme nedkørsel af to omgange og mistede førertrøjen, er det vigtigt for Roglič at kæmpe for at revanchere og vinde dette løb i stedet.

Annonce

 

”Jeg vil gerne have (fører, red.)trøjen efter sidste etape. Vi må se, hvordan løbet går. Uanset hvad giver vi alt, og så må vi se, hvordan det går,” fortalte sloveneren afslutningsvist.

 

I morgen venter der en kuperet etape for Roglic og de øvrige ryttere, der er stillet til start i det baskiske etapeløb.

 

Læs vores fulde optakt til Baskerlandet Rundt, hvor 2. etape også bliver gennemgået.

INFO
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Eksklusivt interviewRiwal-hollænder med store GP Herning-ambitioner

Landevej

Norsk succeshold trækker sig fra Alpe-løb

Landevej

Video i artiklenPogacar inden åbent Fléche Wallone: Mur de Huy er unik

Landevej

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Landevej

Video i artiklenOptakt: Fleche Wallonne

Landevej

Video i artiklenFølg en travl onsdag med bjerge og ardennerklassiker

Landevej

Eksklusivt interviewDansk stortalent tæt på tyrkisk sejr: Jeg bliver måske lidt ivrig

Landevej

Annonce