”Min forberedelse til en massespurt begynder længe før løbsdagen. I et etapeløb som Tour de France har jeg studeret ruterne og udpeget de sandsynlige massespurter. De ruter har jeg så studeret endnu mere indgående og gør det også i dagene op til hver enkelt etape.”

”Forud for et cykelløb vender jeg flere gange tilbage til rutekortet for at studere det og danne mig et indtryk. I dag har vi så gode programmer på computeren til den slags. Jeg har Veloviewer, hvor alle ruterne ligger. Ofte ligger de der endda længe i forvejen, og jeg har mulighed for at gå ind og se den detaljerede rute på et kort. Her er angivet distancer, så man kan se, hvor langt der er til mål.” 

Respekteret og ydmyg
I en verden af sprintere, hvor aggressivitet, egoisme og brutalitet hører til dagsordenen, stikker Michael Mørkøv ud. På positivsiden tæller, at Mørkøvs evner på en cykel kombineret med hans afdæmpede personlighed har gjort ham afholdt og respekteret overalt i det professionelle univers. Men tilbage står det åbne spørgsmål; hvad ville der være sket, hvis Mørkøv i højere grad havde slået i bordet, brugt albuerne og kørt sin egen chance? Hvad var der sket, hvis det netop var Mørkøv, som fik leadout af en specialist på området? Okay, tre danske landevejsmesterskaber samt en etapesejr i Vueltaen er absolut flotte resultater, men med en større portion egoisme kunne det sikkert være endt med langt flere podieplaceringer på landevejen. Men som Mørkøv selv beretter, har det aldrig været hans mål. Han har til gengæld fundet sit ”kald” i at være der for andre.

Det skal naturligvis tages med i ligningen, at Mørkøv på banen har opnået langt mere end de fleste. Guld ved både VM og OL taler for sig selv, men bogens primære fokus ligger på landevejen.

KØB BOGEN MED 20% RABAT

Let at læse
I Min Vej får journalisten Carsten Ritter givet et nuanceret portræt af Mørkøv. Den første og længste del af bogen er bygget kronologisk op, og man følger Michael Mørkøvs vej fra drengerytter til Tour-stjerne. Til gengæld er bogens sidste del bygget tematisk op, og her handler kapitlerne om andre personers - trænerens, sportsdirektørens og hustruens - syn på Mørkøv, og der er separate kapitler om Cavendish samt om begreberne ærgerrighed og motivation.

Sproget er let tilgængeligt, og der er brugt en åben kommunikation, hvor læseren ikke på forhånd behøver kende til cykelverdenens lingo. Endelig har Ritter valgt, at Mørkøv beretter som jeg-fortæller og med indre synsvinkel, så bogen følger konsekvent hovedpersonens tanker og refleksioner.

Billedmaterialet er varieret. Der er både nærportrætter og panoramabilleder, og hvor nogle fotos viser Mørkøv som rolig familiefar, viser andre ham i actionprægede situationer. 

For få røverhistorier
Den ordentlighed, som kendetegner Michael Mørkøv, er naturligvis en egenskab, der kun kan kaste superlativer af sig. Mørkøv er ikke typen, der kritiserer eller bagtaler sine konkurrenter og kolleger - han begrænser sig til et par kommentarer om Marc Cavendishs iltre temperament - men 340 sider uden væsentlige dramaer er en stor mundfuld. Jeg (anmelderen) var en gang til et forfatterforedrag med Leif Davidsen, og han udtalte de bevingede ord: ”Der er sgu’ ingen, der gider læse om et lykkeligt ægteskab.” Men selv om Mørkøv i en periode kørte under den flamboyante Oleg Tinkovs regime, kaster det ingen indiskretioner eller kontroversielle historier af sig. Her savnede jeg et par gedigne røverhistorier.

Dobbelttydig titel
Bogens titel, Min Vej, kan forstås på flere måder. Den hentyder naturligvis til Mørkøvs vej gennem livet med alle de valg og fravalg, han har taget. Men titlen kan også forstås helt jordnært som en reference til den kringlede vej gennem forreste del af feltet - ofte fra hjul til hjul og med mere end 70 km/t - som Michael Mørkøv er en mester i at finde til sin sprinter. Og netop på dét område er han verdens måske allerbedste.

På bogens egne præmisser, altså som et portræt af en sublim banerytter og leadout-man, fungerer den fint. Men løftet op i et større perspektiv har bogen også nogle begrænsninger. Rigtig mange af landevejssportens facetter - enkeltstart, holdløb og bjergkørsel - berøres kun perifært, så man skal som læser være forberedt på, at Min Vej handler om en af cykelsportens nicher. Men hér er man til gængæld også helt inde i maskinrummet.

Fakta
Titel: Michael Mørkøv - Min Vej
Forfatter: Michael Mørkøv og Carsten Ritter
Forlag: Turbine
Antal sider: 340

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

KØB BOGEN MED 20% RABAT