Boganmeldelse: La Corsa Rosa
26. april 2018 09:00 af Philip Tarning-Andersen Foto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Giro d'Italia er afviklet 100 gange. Feltet.dk har vi set nærmere på den danske bog om løbets historie, La Corsa Rosa. Her fortæller René Preuthun historien om alle løbets foregående 99. udgaver.

Det er noget af et researcharbejde, der må være gået forud for tilblivelsen af denne bog. Over 637 tætskrevne sider er der et kapitel om hver udgave af Giro d'Italia, der er blevet kørt indtil videre. I tilgift er der knap 30 siders supplerende statistik og rytterregister, så bogen også kan bruges som opslagsværk.

 

Vi får således historien om Luigi Gannas sejr i første udgave og videre over legender som Alfredo Binda, Gino Bartali, Fausto Coppi, Eddy Merckx, Bernhard Hinault frem til Vincenzo Nibalis sejr sidste år.

 

Uovertruffen statistik

Hvert kapitel afsluttes med en statistik over de enkelte etapers start- og målby, længde, vinder og førende rytter sammen med en samlet top 10, sidste rytter, danske deltager og evt. etapesejre, vinderne af de større indlagte konkurrencer og løbets højeste punkt. Der bliver ikke sparet på noget der.
 

Men bogen er ikke kun fortællingen om Giro d'Italia, men også om de ryttere, der har været med til at skabe løbet. Alle løbets vindere, danske deltagere og flere andre store navne får deres karriere opsummeret, så man også får dem placeret i resten af cykelsportens historie. Og igen skorter det ikke på at finde frem til sejre i selv små løb, hvis rytteren ellers ikke fik den store karriere uden for Giroen.

 

Hver udgaves favoritter og andre store navne samt deres hold præsenteres i indledningen i hvert kapitel, så kvaliteten af feltet det pågældende år bliver klar for læseren. Det statistiske materiale er i topklasse, men Preuthun er heller ingen nybegynder. Han er forfatter til tre andre bøger om cykelløbs historie: ”For enden er regnbuen” (2004) om VM, ”De store klassikere” (2008) om World Cuppen og ”Der er et yndigt løb” (2011) om Post Danmark Rundt. Har man læst dem, vil man genkende opbygningen i ”Corsa Rosa”.

 

Historierne fra et cykelløb

Der er dog mere end statistik i bogen. Vi hører også historierne om de store rivaliseringer op gennem tiden, og om hvordan (sne)vejret alle dage har generet rytterne. Vi får et rigtig interessant indblik i, hvordan de to verdenskrige og det politiske spil omkring dem påvirkede løbet. Vi får forklaret, hvordan de italienske fans og arrangører absolut ikke ønsker udenlandske vindere.

 

Mens den statistiske del af bogen ikke efterlader noget tilbage at ønske, så gør historierne det lidt. Jeg kunne godt tænke

 

mig, at de var blevet fremhævet lidt mere. De lange opremsninger om hvilke byer ruten besøgte eller hvordan førertrøjen skiftede de første dage kan også ses i den glimrende statistik til sidst i kapitlet. I stedet vil jeg have flere detaljer om Coppis vilde soloridt og flere historier om vilde bjergetaper i snevejr.

 

Samlet vurdering

Samlet set kan man ikke andet end blive imponeret af, hvor meget research og historie, som Preuthun har fået med i en bog. Men det mest ærgerlige er også, at bogen måske vil lidt for meget. De mange lange sætninger og opremsninger gør bogen noget tung at læse. Bogen skriver sig dog ind på listen over gode historiske cykelbøger på dansk, dem er der ikke for mange af. Har man interesse i cykelsportens historie længere tilbage end de sidste 20-30 år, så er den absolut anbefalelsesværdig.

Bogen er på over 600 sider!

 

LA CORSA ROSA KAN KØBES PÅ FELTET.DKS WEBSHOP
 

Feltet.dk's vurdering:

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Produktnyt: Flere nyheder fra Shimano

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TORSDAG

Barguil droppet til VM – Geniez fik sidste franske plads

BORA arbejder på ny kontrakt til Peter Sagan

Lobato overvandt forfærdeligt år: Vigtigt for min fremtid

Optakt: Tour de l’Eurometropole

Colbrelli blev snydt af angreb: Ville ikke åbne for tidligt

Asgreen klar til VM med Quick-Step

Van Aert sagsøges af sit hold

Spanier snød favoritterne i Coppa Sabatini

Solid hjælper forlænger med Lotto Soudal

Trek Women fortsætter oprustningen

LIVE nu: Er stjernerne klar til VM?

Virtu Cycling må undvære Siggaard til VM i holdtidskørsel

Canadisk veteran fortsætter karrieren på Rally Cycling

Mikel Landa opgiver VM

Wiggins: Yates ville ikke have vundet Vueltaen med Team Sky

Italiensk enkeltstartstalent skriver under med Mitchelton-Scott

Roglic fører Slovenien an til VM

Pozzovivo tog sig af den sidste podie-plads i Giro della Toscana

Dupont efter tredjeplads: Jeg har den rette følelse igen

ONSDAG

Sagan: Cykling er en kedelig sport, og som fan ser jeg kun de sidste kilometer

Van Genechten: Brostens-rystelser gjorde mig i tvivl om sejren

Bardet efter andenplads: Formen går i den rigtige retning før VM

Medie: Denifl og Malucelli skifter til nye græsgange i næste sæson

Optakt: Coppa Sabatini

Moscon: Dunbar var spektakulær

Vital Concept-jubel i tæt spurtopgør i Belgien

Uimodståelige Moscon sejrer igen

MPCC mener ikke Froome skulle have kørt Giro

Mitchelton sikrer sig italiensk tempomaskine

Produktnyt: Ny Specialized Turbo Levo

Bora kaprer Schachmann fra Quickstep

Den værdifulde cykelbagage fra idrætsefterskolen i Ikast

Dansker-duo får mere ansvar på Cervélo-Bigla fra næste sæson

Trek-Segafredo kaprer Ciccone

Continuum Sports snupper Wiśniowski hos Team Sky

Ny agent skaber tvivl om Sosas Trek-kontrakt

Løbsberetning: Hærvejsløbet 2018

TIRSDAG

BMC jagter endnu en VM-medalje

Landa stadig uklar til VM