Deceuninck-Quick-Step har 27 ud af 28 ryttere på plads til næste sæson, og står det til Patrick Lefevere, så bliver den sidste rytter på holdet en forlængelse af kontrakten med Bob Jungels.
Annonce
Rytteren fra Luxembourg er dog en eftertragtet herre på markedet, hvor flere hold har taget kontakt til ham. Deceuninck - Quick-Step har tilbudt Bob Jungels en forlængelse, og Patrick Lefevere er optimistisk om at få landet en endelig aftale efter en god samtale sidste uge.
"Bob [Jungels red.] har et forslag fra to andre hold, hvor han tilsyneladende kan tjene mere end hos os. Heldigvis går han ikke kun op i det. Han er tålmodig, vil vente med sin beslutning indtil efter Tour de France, og han vil ikke skifte hold, fordi han kan tjene 500 euro mere et andet sted," fortæller Patrick Lefevere til wielerflits.nl.
Bob Jungels er efterhånden blevet kendt som en af de mest alsidige ryttere i feltet, som både kan køre med fremme i brostensklassikerne, men samtidig også køre klassement i de store grand tours. Det er dog samtidig også noget af hans svaghed, idet han sidste år havde svært ved at blande sig i kampen om sejren, fordi han lige manglede det sidste.
"Han var den bedste sidste år i det flamske forår, for to år siden vandt han Liége-Bastogne-Liége, og han er blevet nummer seks i Giro d'Italia og 11 i Tour de France. Derefter kan du gøre næsten alt som rytter. I det omfang er han til tider et offer for sin egen alsidighed. For at kombinere disse mål, skal du også kunne styre din vægt meget, og det gik galt sidste år," fortæller Patrick Lefevere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce