Juniorløbet Grand Prix Rüebliland har været kørt over de sidste tre dage med fire etaper. Det har været lige ved og næsten med danskerne i forhold til gode resultater, men sejrene i løbet er dog udeblevet. Bedste danske resultat kom i dag.
Annonce
Vi skal dog tilbage til i fredags, hvor løbet blev indledt med en kuperet etape. Den endte i et udskilningsløb, hvor danskerne var næsten med fremme foran. Jacob Hindsgaul Madsen blev bedste dansker med en 17. plads og denne placering bevarede han dermed også i klassementet.
Dag to bestod af to deletaper, hvor den første var en kort etape på 83 kilometer med to kategori-2 stigninger. Her var Ludvig Anton Wacker bedste danske mand på en syvende plads, mens Mattias Skjelmose stod for et godt dansk resultat på den 9,6 kilometer lange rute. Her tog han en fjerdeplads. En fjerdeplads havde han også i klassementet herefter.
Sidste etape sluttede i aften med det bedste danske resultat, nemlig Ludvig Anton Wackers tredjeplads, hvorimod der var dårlige nyheder i klassementet. Hele to danskere måtte nemlig udgå på den sidste etape, Mathias Larsen og herunder også Mattias Skjelmose. Jacob Hindsgauls 10. plads i klassementet bliver dermed den bedste danske placering.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce