”Bjerge. Så meget opad som muligt. Så lange bjerge som muligt.”

Sådan svarer Tobias Svarre, når han skal beskrive sin spidskompetence. En spidskompetence, der i denne sæson har bragt ham langt på juniorscenen, og som nu har været medvirkende til, at han i 2023 skifter til ColoQuick Cycling på sin første seniorkontrakt i karrieren.

Det gør den 18-årige dansker på trods af, at der var efterspørgsel efter ham flere steder fra. Sågar også fra det store udland, som lokkede med en fremtidig WorldTour-kontrakt.

Se afslutningen på Tour de France Saitama Criterium

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

”Altså når man hører om danske hold, så hører man altid ColoQuick. Man går altid og drømmer om at komme på Colo(Quick) som dansk rytter.”

”Jeg fik også forslag fra udlandet om at komme til udlandet og så videre, men det her med at blive i Danmark og tage det stille og roligt (betyder meget, red.). Så følte jeg jo bare, Colo(Quick) var det helt rigtige sted for mig, fordi den udvikling, de kan tilbyde unge ryttere, det løbsprogram, de kan tilbyde os U23-ryttere og den lange erfaring de har (er vigtig, red.),” fortæller Svarre.

Kontakten mellem hold og rytter begyndte allerede tilbage i marts måned i år, hvor Svarres juniorhold, NPV-Carl Ras Roskilde Junior, og fremtidige arbejdsgiver, ColoQuick Cycling, var på træningslejr samme sted.

Calpe i det sydøstlige Spanien var destinationen, som den så ofte er for de danske hold, og her begyndte der at opstå sød musik mellem de to parter. Så sød musik at kontrakten seks måneder senere blev underskrevet i Italien, da Svarre kørte to endagsløb i støvlelandet, hvoraf et af dem blev vundet.

”Da jeg var til møde, hvor de fortalte, hvad de kunne tilbyde mig som rytter. Der lagde jeg mig rimeligt fast på, at det var der, jeg skulle over,” fortæller en overbevist Svarre, der lægger stor vægt på ColoQuicks erfaring med at udvikle unge talenter som ham selv.

Alene inden for de sidste tre-fire sæsoner har tidligere ColoQuick-ryttere som Johan Price-Pejtersen, Frederik Wandahl, Jonas Vingegaard, Julius Johansen og Frederik Rodenberg taget skridtet op til det højeste niveau, og det har unge Svarre også lagt mærke til.

”Man må sige, de har erfaring med at udvikle unge ryttere. Hvis man kigger på WorldTouren. Hvor mange ryttere er det ikke lige, der kommer fra ColoQuick af?”

”Det de kan tilbyde mig som rytter, det synes jeg lyder rigtig godt. De kan ligesom lægge en plan, for hvordan man kan blive udviklet på den bedst mulige måde. Uden at det går for hurtigt. Man skal komme videre på et tidspunkt. Det er ligesom det, de kan tilbyde mig.”

Rytteren fra Faxe er ikke den eneste, der fra næste sæson tager skridtet fra Roskildes juniorhold og op til ColoQuicks mandskab. Svarres holdkammerat Henrik Breiner Pedersen foretager det samme skifte, og selvom det ikke har været udslagsgivende for Svarre, er danskeren glad for at skulle fortsætte sit samarbejde med Breiner Pedersen.
 

”Jeg er rigtig glad for, at jeg skal køre med specielt Henrik igen. Det kan man også se i år, vi har et godt samarbejde mig og Henrik. Både på og uden for cyklen. Det er helt klart et plus, men det var ikke det, der fik mig til at tage den endelig beslutning.”

Artiklen fortsætter under billedet

Tobias Svarre i NPV-Carl Ras Roskilde Junior-trikoten.

Skjelmose og Vingegaard blandt forbillederne
I denne sæson vandt Svarre det belgiske etapeløb Ster van Zuid-Limburg, som tidligere har haft blandt andet Mattias Skjelmose på toppen af podiet.

Det faktum er bestemt ikke gået den unge danskers næse forbi, og som landsmand til Skjelmose glæder Svarre sig over at følge i den fire år ældre rytters fodspor.

”Det er altid sjovt at vinde et løb, som nogen af de store har vundet i forvejen. Det betyder et eller andet, også fordi Roskilde har vundet det i flere år. Det er da sjovt at se. Når Skjelmose kan, så kan det også være en selv på et tidspunkt, hvis man bliver ved,” fortæller Svarre og fortsætter:

”Så det er helt sikkert noget, der betyder noget, at de store har vundet, og at man ligesom skriver sig ind i den løbshistorie, når man selv vinder det. Det giver helt klart nogen sjove drømme, når man går og tænker over det selv. At det måske kan blive en selv en dag.”

Det er dog ikke kun Trek-Segafredo-rytteren, som Svarre ser op til. Også en vis Jumbo-Visma-stjerne er blandt forbillederne for det unge talent.

”Man ser vel altid op til de der. Jeg synes Skjelmose er en pissefed rytter. Specielt de sidste par år, den måde han er kommet tilbage på, efter den øv start han fik med doping som junior. Så det er en fed måde at kæmpe sig tilbage. Nu minder jeg nok også lidt om ham som ryttertype. Ham og Vingegaard.”

”(Det er, red.) Altid sjovt at tænke på, at hvis de kan bo i lille Danmark og kan køre med i de høje bjerge i udlandet, så kan man også selv. Så det er helt klart nogen, man ser op til. Man drømmer om selv en dag at kunne lave en Jonas Vingegaard eller en Skjelmose,” lyder det håbefuldt fra Svarre.

Artiklen fortsætter under billedet

Jonas Vingegaard er en af de ryttere, som Tobias Svarre af naturlige årsager ser op til. Foto: A.S.O. / Charly Lopez

”Sindssygt glad for den her sæson”

2022 har generelt været et stærkt år for den kommende ColoQuick-rytter. Hvis man kigger på ProCyclingStats’ liste over de bedste danske juniorryttere, ligger Svarre nummer to efter førnævnte Breiner Pedersen.

Den plads har han fået efter at have skrabet adskillige store resultater sammen, som han selv følte manglede i sin førsteårssæson som junior i 2021.

”Alt i alt er jeg sindssygt glad for den her sæson. Førsteårsjunior, det var virkelig en lortesæson, følte jeg. For mig personligt i hvert fald. Det var ikke det, jeg havde håbet på som junior, men jeg føler, at jeg har fået rigtig godt gang i den som andetårs,” lyder det.

Allerede i årets første løb viste Svarre, at andet år som junior nok skulle blive bedre end det første. Trods at være styret under masterstarten ud i et vandløb, kom Svarre stærkt tilbage i juniorernes Gent-Wevelgem, hvor det endte med en andenplads. 

”Det der med at have en lortesæson som førsteårs og så starte sæsonen ud med Gent - Wevelgem. Det der med at starte det første løb og komme som nummer to i det største løb, jeg har kørt nogensinde. Det var virkelig specielt i hvert fald, og noget jeg ikke lige sådan glemmer foreløbigt.”

Derfra gik turen som bekendt til blandt andet etapeløbet Ster van Zuid-Limburg, hvor Svarre brillerede med flere etapesejre og den samlede triumf.

Over sommeren ”dykkede formen” ifølge Svarre selv, men talentet tog revanche til efteråret. I det kuperede italienske endagsløb Trofeo Emilio Paganessi kørte han solo med 32 kilometer tilbage, og derfra så han aldrig sine konkurrenter igen.

”Jeg sagde til mit team: Jeg har gode ben. I skal bare levere mig forrest på den der bakke hver gang, så skal jeg nok klare den.”

”Så kører jeg faktisk på et tidspunkt, men det var ikke meningen, at jeg ville køre afsted. Jeg ville bare prøve at sætte lidt fart på, fordi jeg følte, jeg havde så gode ben. Så fik jeg et hul og så tænkte jeg, ved du nu hvad, så kan jeg sgu lige så godt bare prøve. Så må det briste eller bære.”

”Så tror jeg, der gik lidt taktik i den nede bagi i starten. Så var det egentlig kun Auto Eder, som ville lave noget. De kunne så heldigvis ikke lukke hullet,” lyder det fra det 18-årige talent, der har sejren i Italien som sæsonens højdepunkt.

Sidst på sæsonen var Svarre også tæt på at sejre i det store junioretapeløb Grand Prix Rüebliland, inden førertrøjen blev vekslet til en samlet sjetteplads på sidste etape.

Her var toppen af poppen blandt den internationale juniorklasse med, og det betød derfor noget særligt for Svarre at kunne præstere i det selskab.

”(Vi, red.) Kører mod Jan Christen, Emil Herzog (henholdsvis europamester og verdensmester blandt juniorerne, red.). Alle de der man kender, som er toppen af alle. Herzog, som ender med at vinde til sidst. Det at man ligesom kunne følge med dem. Det var helt klart også noget, der giver hår på brystet.”

Artiklen fortsætter under billedet

Den unge dansker på toppen af podiet til Trofeo Emilio Paganessi. Foto: Team NPV Roskilde Junior

Næste år venter A-klassen

Næste år står der så ColoQuick og A-klassen på menuen for Svarre i stedet for juniorløbene. En omstilling, som den bjergglade dansker er klar på, og som skal være med til at udvikle ham som cykelrytter.

”Mit største mål næste år, er det der med at komme ind på teamet. Lære at være en del af et større team. Selvfølgelig har man været en del af team som junior, men nu bliver det bare endnu mere. Man går fra at være otte-ni ryttere til at være fjorten ryttere.”

”Det er er mere mit mål at komme godt ind i A-klassen og få et godt år, få en masse hår på brystet og en masse læring. Og så selvfølgelig se om jeg kan holde gang i min udvikling. Nogen klarer det rigtig godt, når de rykker op til A. Andre skal lige have nogen år eller to, hvor de får nogen tæsk, og så begynder de stille og roligt.”

I år var der som bekendt også bud efter Svarre fra udlandet. En mulighed som blandt andet Anders Foldager og Asbjørn Hellemose de senere år har brugt til at få kontakt til WorldTour-verdenen.

Adspurgt til emnet om et udlandsophold i en ung alder, er danskeren bestemt ikke afvisende, men af flere årsager har det ikke været et naturligt skridt på nuværende tidspunkt.

”Det vil ikke være udelukket (med et udlandsophold, red.). Det kommer an på, hvor man står henne til den tid. Lige nu er det for tidligt at komme til udlandet for mig i hvert fald. Jeg har stadig en gymnasial uddannelse og så videre.”

”Man håber altid, at det næste skridt man tager efter Colo(Quick), at det er Pro-konti eller det helt store. Man kan sige Foldager har nydt rigtig godt af at have fået sådan en udlandsoplevelse,” lyder det fra Svarre, der dog også lægger vægt på, at han har set flere unge ryttere tage samme spring som Foldager uden den store succes.

For nu står det på vindblæste veje i det danske land med ColoQuick, men hvis Svarre skal drømme om fremtiden, står et løb øverst på ønskelisten.

”Man har altid en drøm. Man skal altid have en drøm, har jeg fået at vide. Alt i alt er drømmen at få lov til at køre Tour de France og så videre. Det er nok drømmen.”