Ved årets udgave af WorldTour-løbet var der flere eksempler på problemer med sikkerheden, hvilket UCI efterfølgende har taget til efterretning og i dag lanceret flere tiltag, der skal højne sikkerheden i netop BinckBank Tour.
Annonce
Rytterne var i år særligt kritiske overfor de forhold, som BinckBank Tour blev kørt under. Sikkerheden var simpelthen ikke i orden og levede på ingen måde op til standarderne i WorldTour-løb. Alt for smalle veje, umarkerede forhindringer og barriere på de sidste 200 meter før målstregen var blandt de ting, som flere ryttere anfægtede. Der har ført til nye sikkerhedsprocedurer specifikt for det belgiske cykelløb, har UCI i dag meddelt i en pressemeddelelse.
Blandt andet skal arrangørerne betale for at have en teknisk rådgiver, udpeget af UCI, tilknyttet løbet i 2020. Derudover skal arrangørerne ligeledes implementere en handlingsplan, der er udarbejdet af UCI og PPC (en sammenslutning af flere interessenter indenfor sporten) som forberedelse til BinckBank Tour i 2020. Sidst men ikke mindst skal hele organisationen evalueres og næste år vil UCI beslutte løbets fremtidige status på løbskalenderen.
Arrangørerne bag løbet skulle ligeledes betale en bøde af ukendt karakter.
Særligt den irske supersprinter Sam Bennett var kritisk overfor organiseringen af løbet, mens løbsdirektøren Rob Discart ikke var helt forstående over for kritikken fra WorldTour-feltet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce