Planen var små 300 km, og de første 75 km skulle være på dag 1, men efter en alt for sen afgang lørdag aften måtte jeg skære lidt af ruten for at nå frem til min lejrplads. Det ville være for dumdristigt at cykle den sidste del i mørke, da den består af vandrespor med rødder og sten, og en næsten lodret skrænt til den ene side. Selv i dagslys kan det være med livet som indsats at cykle nogle af sektionerne, og nogle gange er det bedre at stå af og trække.

Efter kun 34 km, direkte fra Helsingborg kunne jeg rulle min bivy ud på klippeafsatsen og sætte vandet til min aftensmad til at koge.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Pulled pork med ris, en guldøl og en summen fra hundredvis af myg, som mit eneste selskab. Den var tæt på midnat, da jeg var færdig med at spise, og jeg lagde mig direkte i posen, men fandt hurtigt ud af, at det blev en lang nat. Det var midsommer-weekend, og det fejrede de i Sverige med høj musik på en gård i nærheden, som gav ekko op gennem kløften.

4,5 timer senere var cyklen pakket og klar igen, og dagens rute bestod af nogle af mine yndlings lokationer, krydret med et par nye ukendte. Der var både fordele og ulemper ved at starte tidligt ud på sådan en tur. En ulempe er at de første par supermarkeder jeg passerede var lukket, og jeg nåede 60 km inden jeg fik morgenmad.

Dagens rute stod på både smukke asfaltveje, sportgrus, vandrestier og forladte skovveje, med tungt, løst granit som underlag, og det var især ved de sværest fremkommelige passager at de fede seværdigheder viser sig; vandfald, floder, store klippevægge og en blindgyde der endte ved en dæmning!

Det er meget længe siden jeg sidst har kørt over 200 km på én dag, og at gøre det i svært terræn var måske modigt, og jeg ramte en mur efter cirka 130 km, som jeg længe kæmpede med at komme fri af igen. Og lige som jeg følte at energien var tilbage nåede jeg til Hallandsåsen, og en lang sej stigning der ikke lod til at stoppe.

Den startede på asfalt, blev så til dårlig asfalt, grus og til sidst en lille sti på en mark.

Sveden haglede af mig, og jeg kunne se toppen lidt længere fremme. Jeg vendte mig om og blev mødt af den fedeste udsigt! Båstad til venstre for mig og en helt perfekt rund bugt lige fremme.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Selvom den nyfundne energi blev lidt drænet igen, så gav både udsigten og det faktum, at det også snart betyder nedkørsel, mig et endnu større boost, og jeg endte med at ligge på hjul af en flok danske cykelryttere fra Holbæk, hvis jeg husker rigtigt, da nedkørslen var ovre.

Resten af vejen hjem var udelukkende landevej, og det passede mig fint.

Efter 10 timers cykling sad jeg igen på færgen, træt, møgbeskidt, men lykkelig over at endelig kunne tage på eventyr i det svenske igen.

Læs mere om Gravelcykling på feltet.dk/gravel