Bigla Pro Cycling er fortsat en del af det kvindelige cykelfelt i næste sæson, da holdet har forlænget sin aftale med hovedsponsoren Bigla.
Annonce
Cecilie Uttrup Ludwig, Julie Leth og Emma Norsgaard Jørgensens hold Bigla Pro Cycling har fremtiden på plads.
Det dansk registrerede UCI-hold har forlænget aftalen med hovedsponsoren Bigla, der har været en del af holdet siden 2005. Holdejer Thomas Campana er naturligvis meget tilfreds med den indgåede aftale.
”Dette er fantastiske nyheder. Bigla er en af de mest loyale støtter i kvindelig cykelsport, og deres beslutning om at støtte os i et år mere er en bekræftelse på succesen af vores hårde arbejde i forbindelse med udvikling af ryttere over de sidste par år,” siger Campana og fortsætter:
”Vi arbejder hårdt i samarbejde med vores partnere i forbindelse med forberede projektet om at ansøge om WorldTour-licens i 2021.”
Bigla Pro Cycling har i denne sæson høstet tre sejre, hvoraf danske Julie Leth og Cecilie Uttrup Ludwig har stået for to af dem. Leth vandt i slutningen af maj det schweiziske endagsløb SwissEver GP Cham - Hagendoorn, mens Uttrup Ludwig det franske endagsløb Grand Prix de Plumelec-Morbihan Dames i begyndelsen af juni.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce