En ”oplagt mulighed for etapesejr” er forsvundet for BHS-Almeborg Bornholm, efter det i dag blev offentliggjort, at der ingen enkeltstart er i næste års PostNord Danmark Rundt.
Annonce
Dagens præsentation af PostNord Danmark Rundt giver allerede nu overarbejde til de danske kontinentalholds sportsdirektører som følge af beslutningen om at skrotte den enkeltstart, som ellers har været en fast del af løbet i årevis. Mens Riwals Michael Blaudzun skal ”hjem og kigge kortene igennem”, skal BHS-sportsdirektøren Jesper Andreasen til at finde ud af, hvor sejrene nu skal komme fra for hans hold.
”Det er også en bagdel for os, selvfølgelig, for vi har jo dette års vinder af enkeltstarten (Martin Toft Madsen, red.),” medgiver han i et interview med Feltet.dk.
”Så der ryger en oplagt mulighed for en etapesejr, men det giver jo andre muligheder, og der er rigtig mange sjove momenter i det her cykelløb.”
For netop Martin Toft Madsen, der er blandt Danmarks mest udprægede enkeltstartspecialister, er beslutningen endnu mere ærgerlig. Andreasen spår ikke godt humør hos den tredobbelte danske mester.
”Han er normalt en rigtig humørfyldt gut, men jeg tænker da, at han er lidt nede over det. Omvendt så er jeg rigtig glad på hans vegne over, at han vandt den i år, for ellers havde jeg haft ondt af ham allerede nu.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce