Mathias Bundgaard Matz skifter A-klassen ud med kontinentalniveau, når han næste år skifter til BHS Almeborg Bornholm.
Annonce
BHS-Almeborg Bornholm har skrevet kontrakt med 20-årige Mathias Bundgaard Matz, der i år har kørt på Team ABC i A-klassen.
”Mathias Har kørt en flot sæson, han er stærk som en okse. Vi har fulgt ham det meste af denne sæson og har set, hvordan han gradvist er blevet bedre og bedre. Han har stadigvæk meget, han skal lære, men det er vores opgave at hjælpe ham med at udfolde sig som cykelrytter. Talentet og viljen har han,” siger sportsdirektør Christian Juul Andreasen i en pressemeddelelse fra holdet.
Den unge rytter er naturligvis selv glad for at få chancen for at kunne fokusere endnu mere på cyklingen i 2019.
”Det er gået utrolig stærkt, siden jeg startede med at køre cykelløb for blot tre år siden, og at jeg nu står som kontinentalrytter, er en kæmpe målsætning, som bliver til virkelighed,” siger Mathias Bundgaard Matz om skiftet. At det lige blev bornholmerne, der fik øje på ham, det gør bestemt heller ikke noget.
”Jeg er sikker på, at der ikke findes et bedre sted at forsætte min udvikling, og jeg glæder mig utrolig meget til at samarbejde med teamet, som virker til at have et eminent sammenhold,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce