Bennett stærkest i Paris-Nice
15. marts 2019 16:25 af Mathias Blohm SchytteFoto: BORA-hansgrohe / VeloImages

Selvom Arnaud Demare og Groupama-FDJ lå i en særdeles fordelagtig position i finalen, snød irske Sam Bennett sig foran franskmændene og tog sin anden etapesejr i Paris-Nice.

Bennett stærkest i Paris-Nice

se mere cykling på

For anden gang i dette års Paris-Nice viste Sam Bennet sig som den bedste afslutter, da han med et reduceret felt kom til mål på løbets sjette etape.

 

Den 28-årige irer fra Bora-hansgrohe så ellers ud til at få en vanskelig spurt, da Arnaud Demare med et nærmest perfekt lead-out blev serveret af specielt Jacopo Guarnieri og resten af Groupama-FDJ-holdet.

 

På de absolut sidste meter sneg Bennett sig dog forbi franskmanden, og selvom han var lidt heldig med ikke at blive lukket inde af specielt Matteo Trentin, kunne han for anden gang på fire dage strække armene i vejret til sejr i det franske.

 

Arnaud Demare blev toer, mens Matteo Trentin tog sig af tredjepladsen.

 

Løbsreferat:

 

Der var forud for etapen meldt om vinstød på op mod 45 kilometer i timen, og etapen var derfor i reel fare for at blive aflyst. Mistral-vinden voldte dog ikke større problemer, end at feltet som planlagt blev sendt afsted på den 176,5 kilometer lange sjette etape klokken 12:12.

 

Franske Lilian Calmejane (Direct Energie) slog kort efter starten et hul på 20 sekunder. Han blev hurtigt hentet af Laurent Pichon (Arkea), Mauro Finetto (Delko), Ivan Garcia (Bahrain) og Alex Kirsch (Trek), og kvintetten fik hurtigt et forspring på 45 sekunder. Garcia blev imidlertid kaldt tilbage for at støtte Sonny Colbrelli, og da feltet jagtede Calmejane hårdt, lod også franskmanden sig overtale til at falde tilbage.

 

Efter to timers cykelløb var gennemsnitsfarten som følge af modvind blot 37,4 kilometer i timen, og da  de ramte dagens sværeste stigning lød trioens forspring på halvandet minut.

 

Mod toppen blev der imidlertid lagt pres på for at sætte sprinterne, og det reducerede lynhurtigt afstanden til de tre udbrydere til bare 30 sekunder. Ikke helt uventet blev det for meget for Fabio Jakobsen, der var en af de mange, der slap. Foran angreb Finetto, og han vandt bjergspurten foran Pichon og Kirsch, inden Thomas De Gendt med et angreb sikrede sig 4. pladsen.

 

Med 48 kilometer til mål blev trioen i front hentet af feltet, der blev ført an af Deceuninck-Quick Steps Tim Declercq. Det belgiske storhold måtte med tabet af Fabio Jakobsen fæstne deres lid til, at Philippe Gilbert kunne skaffe dem et resultat.

 

Bagved feltet lå stadig en gruppe med blandt andre Fabio Jakobsen og den dobbelte etapevinder Dylan Groenewegen. Feltet havde ikke endgyldigt fået gruppen hægtet af, og med  40 kilometer til mål var der en afstand de to grupper imellem på et halvt minut.

 

I den forreste gruppe lå dog ryttere som Sam Bennett (Bora), Caleb Ewan (Lotto-Soudal), Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) og ikke mindst Matteo Trentin (Mitchelton-Scott), og de havde selvsagt interesse i IKKE at blive hentet af den anden gruppe, hvor store sprinternavne gemte sig.

 

Det var derfor Mitchelton-Scott, der satte sig på tingene i den forreste gruppe, mens Jumbo-Visma desperat jagtede i anden gruppe, for at give Dylan Groenewegen chancen for at få sit etape-hattrick.

 

Med 30 kilometer igen sprintede Luis Leon Sanchez (Astana) og Ion Izagirre (Astana) sig til henholdsvis tre og to bonussekunder på toppen af Col de la Bigue, mens Jack Haig (Mitchelton-Scott) tog sig af det sidste bonussekund. Hverken Michael Kwiatkowski eller Egan Bernal (begge Team Sky) gad bekymre sig om den sprint.

 

Sprinten over Col de la Bigue betød dog også, at forspringet til den anden gruppe blev øget, således at der nu var et helt minut imellem de to grupper, og derfor gik det kun én vej for den anden gruppe, som lod til at have erkendt, at de ikke ville nå tilbage.

 

Styrt og finale

Positionskampen i fronten af den første gruppe begyndte at tage til, men med 14 kilometer til mål var det dog en sten midt på vejen, der fik Jan Bakelants (Sunweb) til at ryge i asfalten.

 

Bakelants sad lige foran et par Movistar-ryttere, og selvom det på mirakuløs vis lykkedes Nairo Quintana at undgå styrtet, var hans holdkammerat Rafael Valls langt fra lige så heldig.

 

Styrtet skete i fronten af feltet, og et par ryttere blev derfor fanget. Blandt andet var norske Alexander Kristoff (UAE) blevet fanget, men efter en intens jagt på at komme tilbage, lykkedes det den 31-årige UAE-rytter.

 

Med fire kilometer til mål var der igen en bonusspurt, og igen var Luis Leon Sanchez (Astana) og Ion Izagirre (Astana) ivrige for at få bonussekunderne. Denne gang var de dog ikke så heldige, at løbets fører, Kwiatkowski ville være med, og så tog han de tre bonussekunder.

 

Nærmest samtidig skete der endnu et styrt, og her var Christophe Laporte (Cofidis), Tao Geoghegan Hart (Sky) og Caleb Ewan (Loto-Soudal) i jorden, og så mistede de i hvert fald muligheden for at tage dagens etapesejr.

 

Det så dog ikke ud til at være gået op for Roger Kluge, der satte sig frem for at føre for Caleb Ewan. Da Kluge slog ud, lå Groupama-FDJ-toget i en perfekt position til at køre hjemmebanefavoritten Arnaud Demare til sæsonens første sejr, men på de allersidste meter lykkedes det irske Sam Bennett at kæmpe sig forbi franskmanden, og han kunne derfor tage sin anden etapesejr i løbet.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SØNDAG

Matthews på vej tilbage efter godkendt Milano - Sanremo

Vos tager rekordsejr i Trofeo Binda

Få 26% rabat på alt Feltet.dks webshop i dag

Lefevere om Alaphilippe: Han kan vinde stort set alt

Langvad og Van der Breggen lukker og slukker med sejr

Fini og makker på podiet i sidste Cape Epic-afdeling

Optakt: 1. etape af Volta a Catalunya

Optakt: Volta a Catalunya

Optakt: Settimana Internazionale Coppi e Bartali

Optakt: E3 BinckBank Classic

Cecilie Uttrup tager flot tredjeplads i Trofeo Binda

Van der Poel løber med sejren efter Lasse Norman-udbrud

LIVE nu: Norman i udbrud i Roubaix-generalprøve

Greipel ville fortsætte hos Lotto-Soudal

Valverde: Jeg kunne ikke ende højere

Quick-Steps arbejde dræbte Van Avermaet

Van Aert irriteret: Jeg begik en fejl

Følg stjernernes kamp i de catalanske bjerge

Vital Concept: ASO ville gerne have Barguil i stedet for os

Louis Bendixen sæsondebuterer i Tour de Normandie

Optakt: GP de Denain

Fabio Aru skal opereres - ude af Giro d'Italia

Australsk føring cementeret i Manchester

Van der Poel træner igen

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

Dårlig positionering kostede for Cort

Trentin: Jeg havde kun det ene skud

Kwiatkowski begik en fejl på Poggio

Sagan: Det var en mærkelig spurt

Stolt to'er: Alaphilippe var urørlig

Alaphilippe: 600 meter-mærket var afgørende

Lars Bak vil gøre status på cykelkarrieren i juni

Alaphilippe vinder et hæsblæsende Milano-Sanremo

Yates inden Catalonien: Vallter 2000-stigning kan blive afgørende

LIVE nu: Hvem vinder årets første monument?

Gilbert om stærkt Quick-Step-hold: Selvfølgelig har hver rytter egne ambitioner

Optakt: Milano-Sanremo

Van Aert drømmer om at angribe i mytisk Milano-Sanremo

Før Milano-Sanremo: Degenkolb føler sig tilbage på sit topniveau

Uheldige Riwal ramt af stort styrt i belgisk finale

Ackermann øjner ny WorldTour-triumf efter belgisk revanche