Bennett nyder de sidste løb i trøjen for Jumbo
14. september 2021 21:03Foto: Sirotti
af Marcus Bjelskou

Fra årsskiftet skifter George Bennett den trygge tilværelse hos Jumbo-Visma ud med et arabisk WorldTour-eventyr, hvor han skal i arbejdstøjet for rivalen Tadej Pogacar.  

Annonce

Efter syv år tro tjeneste for det hollandske storhold Jumbo-Visma, byder 2022 på nye græsgange for newzealandske George Bennett. 

 

I de senere år har den 31-årige bjergrytter markeret sig som en af feltets stærkeste i netop bjergene, hvor han både har ageret tro væbner for Primoz Roglic samt fået sin egen chance med gode resultater til følge. 

 

2022 byder nemlig på et holdskifte til UAE Team Emirates på en toårig kontrakt. 

Video: Italiensk EM-profil skriver historie på hjemmebanen

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Italienske efterårsløb som de sidste  

Efter et veloverstået Tour of Britain, hvor holdkammeraten Wout van Aert vandt samlet og nuppede hele fire etapesejre undervejs, venter de italienske efterårsløb med blandt andre Giro dell'Emilia og Lombardiet Rundt nu på programmet. 

 

"Det er god træning her (i Tour of Britain, red.), men det her er egentlig ikke et løb for mig. Jeg kommer ikke til at starte i Piemonte, jeg skal køre Emilia og Lombardiet. Jeg er bare her for at forberede mig til dem og derefter en lille højdeblok, og forhåbentlig finder jeg benene til de sidste par løb," forklarede George Bennett til cyclingnews.com. 

 

Fra årsskiftet skal han koncentrere sig om Tadej Pogacar og slovenerens tredje Tour-sejr, men undervejs i sæsonen forventer Bennett dog også at få egne chancer og muligheder. 

Annonce

 

"Der var ikke rigtig en grund til at forlade Jumbo efter syv år, jeg havde bare brug for at leve lidt og prøve noget nyt,"

 

”Jeg ser mig selv blive en del af holdet og være en stor støtte for Pogačar, håber vi forsvare Tour-titlen, men også undervejs forsøge at sig i nogle etapeløb og prøve og være en, der får resultater og blander det med at være en god hjælperytter og være der for holdet,” pointerede Jumbo-rytteren.  

 

George Bennett har i sin karriere vundet tre professionelle løb herunder Tour of California i 2017, Gran Piermonte i 2020 samt det newzealandske mesterskab på landevej i 2021. 

 

Annonce

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: 1. etape af Giro di Sicilia

Landevej

Optakt: 1. etape af CRO Race

Landevej

Video i artiklenOptakt: CRO Race (Tour of Croatia)

Landevej

Video i artiklenOptakt: Giro di Sicilia

Landevej

Video i artiklenFølg åbningsetaperne i Kroatien og på Sicilien

Landevej

Video i artiklenAlaphilippe forudså van Aerts tilbagegang: Hør Brian Holms historie om franskmanden

Video

Hollænder indstiller karrieren på grund af helbredsproblemer

Landevej

Annonce

ANNONCE