Sam Bennett ville virkelig gerne have vundet Prudential Ride London, men farlige veje resulterede i et stort styrt, som forringede hans chancer.
Annonce
Sam Bennett blev for alvor pakket ind i en blå Deceuninck-Quickstep-sandwich, da han i dag stillede sig på podiet i Prudential Ride London. Elia Viviani vandt løbet, mens Michael Mørkøv blev nummer tre i løbet.
Den irske mester fortalte efterfølgende, at styrtet skulle ske på et eller andet tidspunkt, da vejene var dårlige undervejs på ruten, hvilket gjorde situationen farlig. Hans reaktion kan ikke ses som andet end en kritik af forholdene.
“Styrtet var uheldigt, men sådan er det på sådan en rute her. Det var farligt, da ruten ikke altid var lige god. Vi sad alle sammen i en klump, og man kunne ikke se hullerne i vejene. Det var et pænt slemt styrt, men heldigvis er alle okay,” siger Bennett i en reaktion til holdets hjemmeside.
Han fortæller endvidere, at det ærgrer ham, at han ikke kunne ære sin irske mesterskabstrikot med en sejr i dagens løb, som var forholdsvis tæt på hjemlandet Irland.
”Jeg ville virkelig gerne vinde dette løb, specielt fordi det er første gang, at jeg skal køre i mesterskabstrikoten, og vi forsøgte, men vi var bare en smule uheldige,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce