
Sam Bennett er tilbage til sit bedste. Det bekræftede sprinteren overfor sig selv i sin sæsonåbner.
Annonce
Sam Bennett, Danny Van Poppel og resten af den argentinske Bora-Hansgrohe-trup fik natten til mandag dansk tid en perfekt sæsonstart.
Tyskerne var med til at kontrollere morgenudbruddet, før hollænderen satte den irske sprinter perfekt i scene til sejr på åbningsetapen af Vuelta a San Juan.
Den 32-årige havde et skidt forår i 2022 og blev droppet til Tour de France, men vandt siden to etaper i Vuelta a Espana, og den form tyder det nu på, at han har taget med ind i 2023.
Mørkøv spurter om sejren: Se afslutningen på 1. etape af Vuelta a San Juan
”Jeg arbejdede virkelig hårdt i denne off-season, og det gjorde alle mine holdkammerater også, så det er virkelig rart at starte sæsonen godt. Efter en ikke så god sæson sidste år føles det, som om at jeg nu er tilbage til mit tidligere jeg,” siger Bennett og takker sit hold.
Bennetts 60. sejr i karrieren glædede naturligvis også sportsdirektør Bernhard Eisel.
”Det var en ret god dag for os. Gutterne formåede at arbejde for Sam Bennett for etapen og på samme tid holde Sergio Higuita ude af problemer. Danny Van Poppel kørte et perfekt leadout, fulgt af etapesejren fra Sam,” fortæller østrigeren.
Annonce
Bennett vandt foran Michael Mørkøv og Giacomo Nizzolo. Supersprintere som Fabio Jakobsen, Elia Viviani og Fernando Gaviria sluttede længere tilbage.
Vuelta a San Juan fortsætter sent i aften med endnu en sprinteretape.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce