Louis Bendixen er udtaget til den helt store norske cykelweekend Uno-X Development Weekend af sit mandskab Team Coop.
Annonce
I norsk cykelsport er den kommende weekend én af de helt store højdepunkter. Fra fredag til søndag køres henholdsvis Hafjell GP, Lillehammer GP og Gylne Gutuer, og her kommer det norske kontinentalmandskab Team Coop med et dansk islæt.
Danske Louis Bendixen bliver nemlig ét af de kort, som mandskabet kan spille i kampen om sejren, som de blandt andet skal kæmpe med danske Riwal Readynez, Uno-X og Hagens Bermans Axeon med.
”Modstanden er relativt høj i forhold til, at det er UCI 1.2-løb i Norge. Umiddelbart bliver Riwal, Uno-X og Hagens Bermans Axeon vores hårdeste modstandere, men vi må også se efter Team Joker og de danske kontinentalmandskaber. Når det så er sagt, så er det ingen hemmelighed, at vi går efter at vinde mindst ét af de her tre løb,” siger holdets sportsdirektør Magnus Børresen.
Foruden Louis Bendixen kommer mandskabet med både Håkon Lunder Aalrust, Olav Hjemsæter og Kristian Aasvold. Lunder Aalrust kommer blandt andet til løbene i Norge med en sejr i et ProKermesse-løb i Gerardsbergen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce