Caja-Rurals Rafael Reis vandt onsdagens korte prolog ved det portugisiske etapeløb Volta a Portugal. Portugiseren vandt foran landsmanden Cesar Martingil (Liberty-Seguros) og danske Louis Bendixen (Team Coop).
Annonce
Den 80. udgave af det portugisiske etapeløb Volta a Portugal blev onsdag skudt igang med en cirka to kilometer kort prolog i hjertet af den vestlige portugisiske by Setúbal. Til start var blandt andre det norske kontinentalhold Team Coop, der havde danske Louis Bendixen med på holdkortet. Den unge dansker viste god form på den meget korte prolog ved at sætte en foreløbig bedste tid i tiden to minutter og 21 sekunder.
Bendixen kunne dog se den 26-årige portugiser Rafael Reis (Caja-Rural) komme i mål blot to sekunder hurtigere og tog dermed løbets førertrøje, mens danskeren måtte tage til takke med en tredjeplads på dagens prolog ved det traditionsrige portugisiske etapeløb.
Morgendagens første etape bringer rytterne ud på en cirka 192 kilometer lang rute langs den sydvestlige portugisiske kyst, hvorefter finalen finder sted i byen Albufeira.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce