
De seneste år har tendensen været, at de unge ryttere er blandt feltets allerbedste.
Annonce
Med Remco Evenepoels (Quick-Step - Alpha Vinyl) Vuelta- og VM-sejr blev de unge rytteres dominans i cykelfeltet for alvor cementeret.
Og det er ikke kun Evenepoel, der får stor succes som en af feltets yngre ryttere. Også folk som Juan Ayuso og Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) er toneangivende ryttere.
Et fjerde stortalent i form af Cian Uijtdebroeks (Bora-Hansgrohe) giver ifølge In de Leiderstrui sin forklaring på, hvordan det kan være, at de unge stjerner får så meget succes.
”Alt er så professionelt med juniorerne. Alle juniorer har nu en professionel træner. Materialet er også af et højere niveau. Så i 2022 bliver juniorer allerede behandlet som stortalenter, nogle endda som professionelle,” fortæller Uijtdebroeks, der selv bare for et år siden kørte i juniorklassen.
I år har den kun 19-årige belgier vist sig flot frem og bevist, at han hører til på WorldTouren blandt andet med en samlet ottendeplads i Tour of Norway.
Men han mener langt fra, at alle andre unge ryttere skal gå samme vej som ham.
Annonce
”Kroppen er måske ikke klar til at tolerere så lange løb og lide så meget. Personligt tror jeg ikke, det er godt for enhver rytter at tage dette skridt så tidligt. Træningen og den generelle faglige side, det er nemt. Men det er en risiko. Hvis du ikke accepterer træningsvolumen, kan du slå dig selv ihjel,” forklarer han.
Samtidig erkender han, at han alligevel havde en lidt vanskelig start på sin WorldTour-karriere:
”Under en etape i Saudi Tour fik jeg besked på at sidde foran hele tiden, i den forreste vifte. Allerede dengang tænkte jeg: Det her bliver et helvede for mig at overleve.”
Uijtdebroeks har dog også kørt løb i ungdomsrækkerne i år, da han var altdominerende og vandt Tour de l’Avenir i overlegen stil.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce