\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Ung belgier kører solo - Johansen angriber
På det første brostensstykke kom Devanne op til frontgruppen, hvor Herregodts dog kørte væk fra sine udbrudskollegaer. Ligeledes da feltet kom ind på stykkerne, sprængtes det til atomer og tempoet var højt.
Grupperne bag Herregodts blev splittet i mindre dele, mens Iver Skaarseth (Uno-X) forsøgte med et mindre angreb med 30 kilometer til mål. Unge belgiske Herregodts forsøgte at forsvare sig godt mod feltet på de hårde og afgørende grusstykker.
Tålmodigheden slap op for fire ryttere i feltet, som ikke ville vente på, at Herregodts blev kørt ind: Mael Guegan (Sojasun), Ruben Apers (Lotto Soudal Development), Julius Johansen (Uno-X) og Marius MAyrhofer (Sunweb Development).
Samling på feltet og nye angreb fra Uno-X Pro Cycling
Britiske Lewis Askey (Groupama-FDJ Continental) kiggede langt efter Johansen-gruppen og angreb fra feltet. Askey havde dog svært ved at få kontakt med Johansen-gruppen, som over ganske få kilometer skar Herregodts’ forspring markant ned. Den gruppe blev dog desværre slugt af feltet.
Samtidig punkterede Martin Urianstad (Uno-X Pro Cycling) nede i feltet, og den norske U23-mester røg ud af kampen om sejren. Det fik Jonas Iversby Hvideberg (Uno-X) til at angribe og lægge sig på mellemhånd mellem det decimerede felt og Herregodts.
Hvideberg fik dog ikke lukket hullet, hvilket feltet til gengæld gjorde. Nordmanden blev hentet med fem kilometer til målstregen. Uno-X Pro Cycling tog efterfølgende fronten, men fik ikke hentet Herregodts, som dermed tog en flot solosejr efter en hel dag i udbrud.
Jordi Meeus (SEG Racing Academy) vandt feltets spurt til trods for, at han punkterede tidligere i løbet foran Florian Dauphin (Sojasun), som blev dagens podium.
I spurten var også danske Frederik Rodenberg med til at spurte, og han blev nummer seks i feltets spurt, hvilket rakte til en syvendeplads i løbet.