Den belgiske avis Het Nieuwsblad erfarer, at Lotto Soudal-rytteren Victor Campenaerts næste år i april vil jagte britiske Bradley Wiggins’ timerekord. Forsøget vil finde sted i Mexico.
Annonce
I år skød tempostærke Victor Campenaerts allerede sin løbskalender i gang i januar med nogle mindre spanske endagsløb efterfulgt af det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve. Sådan kommer det ikke til at se ud for belgiske Campenaerts i næste års sæson ifølge Het Nieuwsblad. Campenaerts vil fra januar til marts være at finde i afrikanske Namibia, hvor VM-bronzevinderen i enkeltstart har valgt at tage på højdetræningslejr i forberedelserne til timerekordsforsøget i Mexico.
Den belgiske avis hævder, at sæsonstarten kommer til at finde sted ved enten Paris-Nice eller Tirreno-Adriatico, hvorefter turen går til Aguascalientes-banen i Mexico, som er cykelbanen, hvor jagten på timerekorden skal finde sted. Den mexicanske cykelbane ligger i hele 2000 meters højde, hvorfor lufttrykket har meget betydning.
”Planen er fastlagt, men der er stadig lang vej til april. Jeg vil gerne have fem dage på cykelbanen (Aguascalientes, red.) inden forsøget, og når lufttrykket er ideelt, vil jeg gå efter timerekorden. Ved Wiggins’ (Bradley, red.) timerekordsforsøg var lufttrykket ikke optimal. Havde omstændighederne været optimale, ville det nærmest have været umuligt at slå Wiggins’ tid,” forklarer Campenaerts i et interview til Het Nieuwsblad.
Kort efter dette års VM i Innsbruck testede Campenaerts sig selv mod britens timerekord, hvor belgieren dog kun kørte en halvtime på velodromen i Grenchen i Schweiz. Gennemsnitsfarten i Wiggins officielle timerekord er på 54,526 kilometer i timen, men Campenaerts kørte hele 54,8 kilometer i timen i Schweiz.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce