Der var dog samling hele f\u00f8rste omgang, hvor belgierne ikke overraskende dominerede med holl\u00e6nderne.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
På anden omgang trådte den forsvarende mester, Michael Vanthourenhout i karakter, da han satte en hård forcering ind, som hurtigt gav ham et hul på godt 10 sekunder.
Dette forspring blev øget til 20 sekunder gående ind på tredje omgang, idet belgierens landsmænd bakkede af i forfølgergruppen. Iserbyt og Niels Vandeputte var aktive forrest.
I begyndelsen af tredje omgang satte briten Cameron Mason, der havde vist flotte takter forinden, en kraftig acceleration ind, og han slog hurtigt et godt hul til de øvrige forfølgere.
Sådan forholdt situationen sig i et godt stykke tid, faktisk i tre omgange, uden de store højdepunkter. Til gengæld begyndte regnen at vælte ned, hvorfor rytterne måtte kæmpe i meget mudrede forhold.
Dog havde Eli Iserbyt udskilt sig fra forfølgerne sammen med Pim Ronhaar, men hollænderen stak af fra sin rival, inden han fik selskab af landsmanden Lars van der Haar. Det viste sig så, at Iserbyt blev ramt af en punktering, der satte ham ud af jagten. Den hollandske duo jagtede derfor alene Mason, der havde gang i et fremragende løb.
Styrt og britisk sensation
På sjette omgang lød Vanthourenhouts forspring til Mason på 12 sekunder, imens de to hollændere var yderligere 10 sekunder bagud.
Da syvende omgang blev påbegyndt, havde den førende belgier øget sit forspring til 18 sekunder, imens Mason havde mistet momentum, så Van der Haar og Ronhaar var nu kun tre sekunder bag ham.
Desværre for Van der Haar styrtede han, lige som han var ved at have indhentet briten foran. Dermed tabte han terræn og var pludselig 30 sekunder efter.
Kort efter kunne Vanthourenhout køre ud på sidste omgang med et lidt større forspring, imens Mason bed godt fra sig igen.
Faktisk bed den 23-årige så godt fra sig, at han på sidste omgang kørte forspringet ned på 15 sekunder, hvorfor Vanthourenhout kunne føle sig lidt åndet i nakken.
Det nåede dog aldrig at blive rigtig farligt for belgieren, som triumferende kunne krydse stregen og tage EM-guldet for andet år i træk.
Imens lykkedes det Mason at holde andenpladsen, hvilket var den første britiske medalje ved cross-EM for eliten.
Van der Haar slog akkurat Ronhaar i den hollandske dyst om bronzen.
Ryan Kamp blev nummer fem og Iserbyt nummer seks.