Virtu Cycling Women tog i går den anden etapesejr i streg i det tyske løb Lotto Thüringen Tour, hvor deres EM-mester Marta Bastianelli vandt en flot etapesejr efter en hård personlig dag for italieneren.
Annonce
Marta Bastianelli stillede til start på gårsdagens etape kort tid efter, at hun fik nyheden om, at hendes mands bedstefar var afgået ved døden. Han var en stor figur i familien og havde været syg gennem længere tid.
Derfor rakte Bastianelli også hænderne i vejret og pegede mod himlen, da hun vandt den flotte etapesejr i Tyskland i går. Hun dedikerer sejren til mandens bedstefar og ser nu frem til at skulle starte løbets tredje etape.
“Han døde i dag, hvilket naturligvis har ført til, at jeg er ked af det. Han nåede en høj alder af 98 år. Jeg dedikerer denne sejr til ham, og det gør mig glad at kunne gøre det,” udtaler Bastianelli til løbets hjemmeside efterfølgende.
Marta Bastianelli har gang i en rigtig god sæson for Virtu Cycling Women, hvor hun har vundet 7 sejre og dermed sikret en god sæson for det danske mandskab indtil videre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce