En million mennesker estimeres at have været ude og opleve Flandern Rundt denne søndag.

I blandt dem var Bastian Emil Goldschmidt, der midt på Kwaremont-stigningen kunne opleve verdenseliten passere forbi tre gange, i hvad der var hans første tur til Flandern Rundt

Feltet.dk ringede til den unge forfatter umiddelbart efter løbet, for at få en stemningsberetning fra et cykelløb der ikke er som noget andet.

”Det er en folkevandringsfølelse. Alle veje strømmer til dér, hvor man skal hen: Løbet. Man sidder i bilkø 40 minutter om morgenen for at komme til løb på en rødbedemark. Det er utroligt, må jeg sige,” fortæller Bastian Emil stående nær en mark til Feltet.dk, da vi ringer til ham kort efter løbet.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Størrelsen på den bevægelse, der har taget tid ud af deres dag til at køre langt ud på landet i Flandern for at opleve det spektakulære skue, er særligt fremtrædende i Bastian Emils oplevelse af dagens cykelløb.

”Der er simpelthen så mange mennesker, man forstår ikke, hvor utroligt her er, før man ser det. Der står 100.000 mennesker på en rødbedemark med gamle rødbeder mellem og under vores fødder. Og så står alle dér og venter på, at cykelrytterne kommer forbi. Det gjorde et stort indtryk.”

”Jeg kan huske, at Curzio Malaparte skriver i sit essay ’Coppi og Bartali’, om sin første oplevelse af løb. Det er som en folkevandring, mod en begivenhed. Det var den samme følelse i formiddags at gå med en menneskestrøm op imod toppen af bakken."

”Det er den ultimative hyldest til rytterne at være til Flandern Rundt. Det kan ikke måle sig med noget, jeg har oplevet. Det er søndag, folk har set frem til det her, og alle er der, hvor de helst vil være. Det var meget rørende” fortæller han.

Som cykelløb før i tiden

Som iagttager af cykelsport på tv er informationsstrømmen mættende og gør, at vi alle kan sidde og lege eksperter fra sofaen. 

Til dagens løb blev publikum dog berøvet deres sanser, da den store menneskemængde og placeringen af løbet på en rødbedemark gjorde, at der ingen internetdækning var, hvorfor løbsoplevelsen på forfriskende vis blev hensat til en anden tid, fortæller Bastian Emil.

"Det er som at se cykelløb før i tiden, hvor historierne spreder sig fra mund til mund, for eksempel da Asgreen har defekt... Havde han ikke defekt?” spørger forfatteren henvisende til Asgreens tabte kæde i et kritisk moment, og understreger dermed forskellen på oplevelsen som tilskuer og tv-seer, inden han fortsætter

”Det spredte sig som et rygte langs barrieren, og han er virkelig populær her, da han kører for Quick-Step. Så det var et skuffelsens suk der gik igennem folk,” fortæller han levende.

Publikum var målløse over Pogacar

Fra sin position på Kwaremont kunne Bastian Emil se Tadej Pogacar lancere sit angreb ved anden passage, hvor det nærmest kun var Kasper Asgreen og Mads Pedersen der kunne  matche sloveneren

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Synet af det angreb byggede videre på fortællingen om Pogacar i hans oplevelse.

Det var helt fantastisk. Sidst jeg med mine egne øjne så Pogacar angribe, var i Lombardiet Rundt, hvor han angreb på den sidste stigning op imod Bologna. Så det at se ham på brosten nu… ja selvom man ikke skal håbe for meget, så håbede jeg, han ville vinde. For det ville være historisk,” fortæller han,

Langs tilskuerrækkerne var der også beundring at spore hos det kræsne flamske publikum, der ifølge Bastian Emil hele dagen havde sørget over Wout van Aerts manglende deltagelse. Nu fik de pludselig noget andet at snakke om.

”Folk var målløse. Der var dyb beundring. Da de kommer forbi sidste gang, Van der Poel og Pogacar havde folk glemt, at Van Aert skulle have været til start iblandt folk: Der var kommet nye hovedpersoner,”

Belgierne ville ønske, Van der Poel var en af deres

Selvom det ikke blev til en sejr for Tadej Pogacar, der i sidste ende blev nummer fire i en mildest talt dramatisk spurt, så er Bastian Emil alligevel ikke bleg for at trække de på helt store sammenligninger, når han tænker tilbage på den altædende slovener, der i dag havde appetit på brosten.

”Jeg tænkte på Eddy Merckx. Det er hans første Flandern Rundt, og angrebet i dag var en understregning af, hvor suveræn en Pogacar-æra vi er i. Det gør mig i så godt humør, og jeg beundrer ham så meget. Jeg kunne rigtig godt lide at se det. At han stiller til start i det her løb øger min respekt for ham,” fortæller han beundrende.

Udover Tadej Pogacar var dagens største historie naturligvis Mathieu van der Poel, der med sin sejr i dag har vundet Flandern Rundt to gange og aldrig er sluttet dårligere end en fjerdeplads.

Men hollænderen splitter det belgiske cykelpublikum, oplever Bastian Emil.

”Jeg stod og snakkede med en belgier, der sagde: Han skulle bare være født 80 kilometer mod nord i Belgien. Så var der ingen grænser for, hvor meget han ville blive forgudet. De har det svært ved at skulle være fjender med ham, for de beundrer ham så meget, men han er konkurrent til Van Aert. Det er en skæg rivalisering, for de ønsker, Van Aert slår ham, men de respekterer ham utrolig meget,”

”Tænk hvis han havde været fra Flandern,” afslutter Bastian Emil filosoferende, inden han stiger ind i sin bil, og forlader skuepladsen i Flandern.