Oliver Naesen kan ende med at få prominent opbakning i Flandern Rundt og Paris-Roubaix, hvis alt står til troende på det franske AG2R La Mondiale-mandskab.
Annonce
Det er ingen overraskelse, at belgiske Oliver Naesen skal være AG2R La Mondiales kaptajn i de tilbageværende klassikere, som mangler at blive kørt i 2020. En lidt større overraskelse er den luksushjælper, som han kan risikere at få.
Den franske klassementsstjerne Romain Bardet melder nu offentligt ud, at han gerne vil køre Flandern Rundt og Paris-Roubaix i år, og han håber, at mandskabet godkender den anmodning, som han har sendt til holdet.
Han vil skippe Vuelta a España, som han ikke har lyst til at køre, for i stedet at se klassikerne an.
”Jeg vil gerne deltage i Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Holdet har det sidste ord i den sag, men står det til mig, vil jeg gerne køre klassikerne i stedet for Vuelta a España. På en normal sæson får man ikke denne chance, når man forbereder sig til en Grand Tour,” siger han ifølge Het Nieuwsblad.
Det var meningen, at Romain Bardet skulle køre Giro d’Italia i år. Det bliver der ikke noget af. I stedet skal han køre Tour de France og VM, hvorefter han altså vil følge op med brosten i efteråret.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce