Franske Romain Bardet spillede en markant rolle, da der onsdag blev kørt det italienske endagsløb Giro della Toscana. Bardet var sammen med Team Skys Gianni Moscon og Bahrain-Meridas Domenico Pozzovivo med til at gøre om sejren. Trods en andenplads var AG2R-rytteren fortrøsningsfuld med formen forud for næste uges VM i Østrig.
Annonce
I år var året, hvor Bardet for alvor var udset til at skulle krydse klinger med de bedste i Tour de France. AG2R-rytteren kom ikke på podiet i Paris, men måtte nøjes med en lidt skuffende sjetteplads. Derefter fulgte en længere løbspause indtil den 27-årige franskmand valgte at stille op ved Deutschland Tour i slutningen af august for begynde forberedelserne til VM i Østrig.
Onsdag kørte Bardet et af sine sidste forberedelsesløb ved Giro della Toscana, hvor franskmanden viste rigtig god form og sad med i finalen. AG2R-rytteren var derfor også tilfreds med de positive taker for det nærtkommende VM.
”Jeg er tilfreds, fordi jeg føler, at min form er opadgående, siden jeg begyndte min forberedelser til VM. Der er stadig et løb i morgen (Coppa Sabatini red.), og derefter er de fleste forberedelser til VM ovre. Fornemmelserne er gode, hvilket bekræfter alt det hårde arbejde, som jeg har gennemgået i de foregående uger,” forklarer Bardet.
Bardet bliver en del af et meget stærkt fransk VM-landshold, der også har udtaget prominente ryttere som Thibaut Pinot og Julian Alaphillipe. De øvrige franske rytter tæller Tony Gallopin, Alexandre Geniez og Nacer Bouhanni.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce