Der er ikke meget skuffelse at spore hos Fernando Barcelo efter dagens tredjeplads i Vuelta a España. Han mener nemlig ikke, at han tabte. Han vandt blot ikke.
Annonce
Fernando Barcelo og Alex Aranburu dannede en forfølgerduo, da den tidligere verdensmester Philippe Gilbert angreb og kørte væk på dagens etape i Vuelta a España på Alto de Arraiz.
Barcelo var også med helt fremme på 8. etape, hvor han blev nummer ni. I dag var dog endnu større for spanieren, som ikke havde regnet med, at han skulle ligge og jagte et stort idol ude på ruten.
”Jeg kan kun være glad efter denne etape. Jeg blev nummer tre og sluttede tæt på Philippe Gilbert, som er én af de bedste ryttere i verden. Jeg kan kun være tilfreds. Jeg var meget motiveret for at arbejde godt i udbruddet, da jeg kender vejene godt,” siger Barcelo i Cyclism’Actu.
Derfor runder han også af med en kæk one-liner, som ikke efterlader nogen tvivl om, at han er ovenud tilfreds med sin præstation i dag.
”Jeg har ikke tabt i dag, det var bare Gilbert, som vandt,” siger han.
23-årige Barcelo er i gang med sit andet år på Euskadi Murias, mens han i 2017 havde en kort periode som stagiaire hos Cofidis.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce