Elizabeth Banks tog i dag sin første sejr som professionel, da hun triumferede på ottende etape af kvindernes Giro d’Italia.
Annonce
På den 133.3 kilometer lange etape viste Bigla-rytteren Elizabeth Banks sig som den stærkeste i udbruddet og formåede at køre solo med ti kilometer til mål. Samarbejdet i gruppen fungerede til britens held nemlig ikke særlig godt.
I udbruddet sad holdkammeraten Leah Thomas, hvilket hjalp Banks en hel del, da Thomas kunne undgå at deltage i føringsarbejdet og køre angreb ind. Dermed forpurrede hun samarbejdet i gruppen yderligere.
"Jeg kan ikke tro det! Vi havde to ryttere i udbruddet, men gruppen fungerede ikke godt, så vi vidste, at vi måtte angribe. Jeg angreb med omkring ti kilometer tilbage, og Thomas (Campana, red.), vores holdmanager, opmuntrede mig, og Leah (Thomas, red.) arbejdede hårdt i gruppen for at neutralisere alle angrebene. Jeg elsker virkelig at køre på Team Bigla, og denne sejr er takket være mine fantastiske holdkammerater og alle de medarbejdere, der har arbejdet så hårdt i dette løb," sagde Banks efter etapen til holdets hjemmeside.
Sejren er nummer fire i sæsonen for Bigla Pro Cycling, hvor også danske Cecilie Uttrup Ludwig kører. I kvindernes Giro d’Italia ligger danskeren på en aktuel 14. plads i klassementet og hun formåede på tredje etape at blive nummer tre i den reducerede spurt bag Marianne Vos.
I morgen fortsætter løbet med niende etape, der henvender sig til løbets bjergryttere. Etapen tager sin start i Gemona og slutter 125.5 kilometer senere på stigningen Chiusaforte/Malga Montasio.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce