På stigningerne undervejs i Coppa Bernocchi var Davide Ballerini ved at opgive håbet om den sejr, han endte med at sikre sig.
Annonce
Det holdt hårdt på vej til en vigtig sejr for Davide Ballerini, der led de syv gange over Piccolo Stelvio i dagens Coppa Bernocchi, fortæller italieneren til holdets hjemmeside.
"Det var ikke let, og jeg led i dag, da hastigheden steg for hver omgang, men jeg forsøgte at ramme stigningerne i de første positioner hele tiden og formåede at blive i feltet efter næsten at være blevet droppet på et tidspunkt, hvor jeg var ved at give op," udtaler han og fortsætter.
"Jeg er meget glad, da jeg virkelig havde brug for den her sejr, som viser, at jeg har fundet min form igen efter ikke at have haft den bedste tid ved verdensmesterskaberne."
Det er Ballerinis anden sejr i denne sæson, og den kom i en finale, hvor han fandt det helt rigtige hjul, mener han.
"Mit hold leverede et fantastisk stykke arbejde og arbejdede hårdt for mig, efter at det hele smeltede sammen igen. De trak hårdt i finalen, og så i spurten tog jeg bare Trentins hjul og gav mit bedste. Det var perfekt. Jeg er glad for denne succes på hjemmebane og det faktum, at jeg kunne betale gutterne tilbage for deres fantastiske arbejde," afslutter den glade italiener.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce