Matej Mohoric håber på Tour-debut i 2019, hvor også forårsklassikerne har høj prioritet.
Annonce
Efter alt at dømme må man sige, at Mohoric fik sit gennembrud i sidste sæson, hvor sloveneren høstede hele syv sejre. Blandt disse triumfer var eksempelvis en samlet sejr i det tyske etapeløb Deutschland Tour samt det hollandske WorldTour-etapeløb BinckBank Tour, mens det også er blevet til etapesejre i både Vuelta a España og Giro d’Italia.
24-årige Mohoric vil i år køre sin blot anden sæson i Bahrain-trøjen efter skiftet fra UAE Team Emirates op til sidste års sæson. Sloveneren har allerede ’skitseret’ sit forårsprogram, der helst skal ende ud i en plads på holdet ved Tour de France til sommer.
”Jeg vil benytte Valencia Rundt og Andalucien Rundt som forberedelse til Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Milano-Sanremo. Disse løb er mine mål for den første halvdel af sæsonen. Derefter vil jeg fortsætte i Belgien med alle klassikerne indtil Paris-Roubaix eller måske Amstel Gold Race. Jeg håber også at blive udtaget til Touren, hvis alt går som planlagt, og jeg vil deltage i nogle højdetræningslejre med holdet inden Touren,” fortæller Mohoric til det franske medie CyclismActu.
Den slovenske Bahrain-rytter begyndte karrieren hos det slovenske kontinentalhold Sava tilbage i 2013, men allerede året efter trådte Mohoric op på WorldTouren på det amerikanske hold Cannondale. I 2016 blev ’Stars and Stripes’ skiftet ud med italienske Lampre-Merida, der i dag går under navnet UAE Team Emirates, inden den 24-årige slovener skiftede til Bahrain-Merida i 2018.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce