Bahrain-McLarens holdmanager Brent Copeland skifter til Mitchelton-Scott, der er ifærd med en organisatorisk omstrukturering.
Annonce
Holdmanager Shayne Bannan er færdig hos Mitchelton-Scott, og erstatningen er sydafrikanske Brent Copeland.
Det bekræfter Mitchelton-Scott i en pressemeddelelse.
Det australske storhold har hentet holdmanageren fra Bahrain-McLaren ind på holdet, mens holdets kommercielle rådgiver Darach McQuaid bliver bestyrelsesformand.
"Vi ser frem til at få gavn af erfaringen fra Brent, som vi er sikre på vil passe ind i vores stolte kultur via sin stilling som holdmanager," siger Gerry Ryan, der er holdejer hos Mitchelton-Scott.
"Shaynes bidrag til holdet er ikke til at gøre op, og han vil have en evig indflydelse i vores arv. Jeg er meget taknemmelig for hans engagement og indflydelse over så mange år."
Omstruktureringen på holdet sker i kølvandet på den uheldige episode med Manuela Fundación. Den spanske NGO blev i en pressemeddelelse udråbt til at skulle overtage det australske storhold forud for genstarten på 2020-sæsonen, men det var ikke sandt alligevel.
Bannan spillede eftersigende en hovedrolle i forhandlingerne med Manuela Fundacion, men historien melder intet om, det var årsagen til hans farvel til Mitchelton-Scott.
Manuela Fundacion har tilbudt 75 millioner kroner for et opkøb af Mitchelton-Scott, men Ryan har eftersigende afvist tilbudet og sikret holdets fremtid frem til og med 2021.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce