Noget tyder på, at rygterne om Chris Froomes farvel til Team INEOS til sommer ikke holder vand.
Annonce
Chris Froome vil ikke skifte hold midt i indeværende sæson.
Det bekræfter en anonym kilde på Team INEOS til La Gazzetta dello Sport.
Den britiske cykelstjerne har kontraktudløb med Team INEOS efter indeværende sæson. I de seneste dage har der så været rygter om, at han allerede kunne forlade det britiske storhold til sommer.
Ifølge den italienske sportsavis er især Bahrain-McLaren interesseret i at skrive kontrakt med Froome. Det arabiske hold har den tidligere Team Sky-træner Rod Ellingworth som holdmanager, mens holdet også består af tidligere Sky-ryttere som Wout Poels, Mikel Landa og Mark Cavendish.
En kontrakt med Froome er dog ikke billig. La Gazzetta dello Sport erfarer, at en kontrakt med INEOS-stjernen koster i underkanten af 30 millioner kroner om året.
Froome kom til Team Sky i 2010. Her skiftede han fra det andet britiske hold Barloworld - Bianchi, hvor han havde tilbragt to sæsoner.
Siden skiftet til det britiske storhold har den 34-årige brite høstede fire samlede sejre i Tour de France, to samlede sejre i Vuelta a España samt en enkelt samlet sejr i Giro d'Italia. I alt er det blevet til 46 professionelle sejre i hans karriere indtil videre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce