Mens hele cykelverdenen er gået i stå på grund af covid-19, har Australien valgt at udtage de første ryttere til OL i Tokyo. Det er de australske baneryttere, som nu ved, om de skal til Japan.
Annonce
Banesæsonen har fået en brat afslutning i seksdagessammenhæng, men rundt omkring i forbundene bliver der stadig gjort klar til sommerens OL, hvor der skal uddeles store medaljer til de baneryttere, der er skarpest på dagen.
Det betyder også, at atleterne på nuværende tidspunkt har en ret god idé om, hvorvidt de skal med til legene eller ej. Størst afklaring er der hos det australske forbund, som nu har valgt at offentliggøre, hvilke ryttere de tager med til OL i 2020 i Tokyo.
Her er det iøjnefaldende, at den nidobbelte nationale mester Cameron Meyer ikke kommer til at køre OL. Australieren har endnu sin første OL-medalje til gode, og noget kunne tyde på, at han ikke kommer til at få det i sin aktive karriere.
I stedet for Cameron Meyer har australierne valgt at udtage Matthew Glaetzer, som gennem en længere periode har kæmpet med kræft. Den sygdom er han nu ovre, og den olympiske drøm går dermed i opfyldelse.
Australiens hold af baneryttere til OL:
Matthew Glaetzer
Nathan Hart
Matthew Richardson
Kaarle McCulloch
Stephanie Morton
Ashlee Ankudinoff
Georgia Baker
Amy Cure
Annette Edmondson
Maeve Plouffe
Leigh Howard
Kelland O’Brien
Lucas Plapp
Alex Porter
Sam Welsford
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce