\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Succes som kaptajn og hjælperytter
Da Kudus og Astana i efteråret sidste år afslørede holdskiftet, var det et stort afrikansk talent, der forlod Afrikas eneste WorldTour hold uden for alvor at have indfriet forventningerne. I løbet af Kudus’ tre sæsoner hos Team Dimension Data blev det således kun til en enkelt sejr, da Kudus i slutningen af juni sidste år blev eritreisk mester.
I denne sæson har Kudus dog levet op til noget af det pres, der hviler på hans skuldre som den helt store stjerne i en af Afrikas mest håbefulde og ambitiøse cykelnationer. I slutningen af februar stillede Kudus nemlig til start i Tour du Rwanda, hvor han først vandt to etapesejre og derefter også løb med den samlede sejr i løbet foran erfarne, estiske Rein Taaramäe (Team Total Direct Energie).
April måned bød også på et flot resultat for Kudus, da han stod på podiet i Presidential Cycling Tour of Turkey, hvor kun Felix Groβschartner (Bora-Hansgrohe) og Valerio Conti (UAE Team Emirates) var stærkere end eritreeren.
Som Vinokourov påpeger, har Kudus dog ikke kun vist sig som en pålidelig kaptajn men også som en særdeles værdifuld hjælperytter. I starten af sæsonen var Kudus en vigtig brik i to Astana-sejre, da han først hjalp Ion Izagirre til den samlede sejr i Volta a la Comunitat Valenciana og efterfølgende var til stor hjælp i Miguel Ángel López’ triumf i Catalonien Rundt.