Det så slemt ud, da Jakob Fuglsang væltede over Damiano Carusos liggende cykel og stod lige på snuden på 1. etape af Tour de France.

De fleste danske Tour-seere fik sig formentlig en ordentlig forskrækkelse, og det blev ikke bedre, da tv-billederne kort efter viste, at blodet strømmede ned over Astana-kaptajnens ansigt.

Lige så forskrækkede var Fuglsangs holdkammerater på Astana, og det har taget nogle dage at komme sig over.

”Vi har været lidt bekymrede, fordi styrtet var så voldsomt. Men nu går det vist fint. Det har været et wake up-call for os, som viste, at vi virkelig alle sammen er nødt til at præstere maksimalt for at undgå, at sådan et styrt sker igen,” siger Hugo Houle, som er en af Jakob Fuglsangs hjælperyttere på Astana, til Feltet.dk.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Efterfølgende var Astana meget synlige i forrest i feltet på løbets 3. etape. Men Houle indprenter, at det altid kan gå galt, uanset hvor meget holdet anstrenger sig for at sidde fremme.

”Vi kan jo ikke styre alting. Vi må bare indprente os selv, at der er nogle faktorer, vi ikke kan kontrollere, og at det ikke er nogens skyld. Det er ikke hans skyld, og det er ikke min skyld. Sådan nogle styrt sker desværre bare af og til. Det ændrer ikke noget for os. Vi overlevede udfordringen, og så må vi lære af den, så vi kan hjælpe Jakob endnu bedre fremover,” lyder det fra den 28-årige canadier.

Vil gerne slide for den rette kaptajn
Hugo Houle er primært med for at beskytte Fuglsang på de flade etaper og holde ham fremme i den sjove del af feltet. Op til løbet har han dog arbejdet hårdt på at forbedre sig i stigende terræn, så han kan bidrage med endnu mere i jagten på Tour-succes.

”Jeg har tabt mig fire kilo siden Paris-Roubaix og været på træningslejr i bjergene, så jeg tror, jeg kan gøre mig nyttig. Jeg har ikke tænkt mig bare at sidde op, når vi kommer til de hårde etaper,” lover han og uddyber, hvad det specifikt er, han kan bruges til.

”Det bliver nok især i dalene mellem bjergene. På selve stigningerne er det lidt hver mand for sig selv. Men hvis der for eksempel kører et stort udbrud med nogle farlige folk, så har vi brug for en til at føre feltet an mellem stigningerne og kontrollere løbet. Jakob bliver også meget sværere at angribe, hvis vi er flere. Hvis han kun har én eller to hjælperyttere, bliver han mere sårbar over for angreb fra eksempelvis Team Ineos, men hvis vi sidder seks-syv mand, så bliver det meget sværere for dem.”

Med alle de arbejdsopgaver bliver der nok at se til for Hugo Houle, som kører sit første Tour de France. Det er selvfølgelig også det, han er ansat til, og på den måde gør han det uden at kny og uden at forvente noget til gengæld. Men benene gør alligevel en lille smule mindre ondt, når det er Jakob Fuglsang, man kører for.

”Man kan anstrenge sig en lille smule mere, hvis det er til gavn for en, som man synes godt om, eller som er taknemmelig og viser, at det betyder noget for ham. Jeg mener, at de bedste ledere ved, hvordan de får det maksimale frem i hver enkelt rytter. Hvis man ikke har noget hold, kommer man ingen vegne, så hjælperytterne er vigtige for kaptajnen. På samme måde har vi brug for kaptajnerne til at motivere os og opildne os - det er sådan, man udvikler sig som rytter,” siger Houle, der især senere i løbet håber at komme på hårdt arbejde.

”Hvis vi får den gule trøje, så skal der jo bruges nogen til at hjælpe med at forsvare den.”